torsdag den 29. november 2012

Elsker at være begavet!

Måske er det fordi jeg er ved at falde af på den uden skole, men jeg bliver i hvert fald begavet andre steder fra så ;-)
Har fået en dejlig pakke af moar og far, som lige ved hvad de skal putte deri!

Pakkens indhold
W og jeg med vores nye nissehuer
W elsker sin nissehue, den er et kæmpe hit herhjemme! Ovenstående billede er allerede sendt ud til samtlige familiemedlemmer og har fået mange "ih'er" og "åh'er". Jeg ser bare fed ud :p Haha. Nu har jeg to skrabekalendere, og JA jeg har skrevet på hvilken jeg har fået af hvem så jeg kan se hvem jeg skal takke når jeg vinder millionen i år!

Jeg må hellere smutte, W er lige vågnet.
Vi ses på den anden side! 
Kram

Thanksgiving med dejligt selskab

Jeg havde en rigtig dejlig thanksgiving. I mine øjne var det en helt fantastisk dag fordi det ikke var alt for formelt og proppet med mennesker jeg ikke aner hvem er. Det var en stille og rolig dag med C's forældre, hvor vi efter frokosten så amerikansk fodbold (som alle vist nærmest gør på thanksgiving), og Redskins bankede heldigvis Dallas Cowboys, så humøret var højt herhjemme!

C's mor havde lavet en del af side-retterne hjemmefra så vi stod egentlig bare for kalkunen (måske nok det mest centrale, men også forholdsvist let at lave ;-)) og kartoffelmosen.

Langbordet med masser af mad
Første (og sidste...) omgang til mig
På tallerkenen ser i: Kartoffelmos med champignon gravy, grønne bønner, grøntsags kasserolle, spinat kasserolle, stuffing, brød og kalkun. 
Jeg nåede desværre ikke at få et billede af kalkunen inden den blev skåret ud, men det er der ikke noget at gøre ved - den smagte nok ligeså godt ;-) Min yndlings af alt maden var grøntsags kasserollen (det gule i midten af tallerkenen), den var bare vildt lækker! (Eller, ER vildt lækker, for rester er der nok af, selv her en uge efter...) 
Kampen trak ud så den var først færdig lige da vi skulle spise så vi blev hurtige enige om vi ikke magtede at skifte tøj. Så jeg havde altså det samme outfit på hele dagen alligevel :p 
SÅ til desserten:
Thanksgiving tærter - æble, græskar og pekan
Æbletærte med flødeskum og frozen yoghurt
Græskar tærten smagte meget af brunkager.... Men den var bedre end jeg havde forestillet mig, for jeg forestiller mig ikke at græskar smager særlig godt! J og C's mor stod for alt maden, og jeg takker og bukker for en skøn dag og noget lækkert mad. 

(Jeg beklager at indlægget kommer så sent, men har haft travlt og nu er jeg ved at blive syg. Håber alligevel indlægget tilfredsstiller, og måske gør jer lidt sultne!)

Stay tuned!


mandag den 26. november 2012

Dejlig pakke

Ja, jeg ved godt jeg skylder jer to indlæg; seightseeing og thanksgiving, men det er bare to indlæg der kræver lidt mere tid.... Til det ene indlæg skal der hentes billeder ned fra facebook, til det andet skal der ligges billeder ned fra kameraet.... Så her får i altså bare lige et hurtigt hyggeligt indlæg (skal arbejde om 30 min). Måske får i de andre indlæg senere idag, ellers gør i imorgen, i promise this time!

Fredag, efter jeg havde været på black friday shopping kom der en pakke til mig. Den var fra min dejlige bedstemor, og jeg vidste godt den ville komme. Jeg åbnede den og fandt kalenderlys og slik deri. Lidt efter ringede det igen på døren, denne gang endnu en pakke til mig. Fra min bedstemor. Hun sagde det var et brev, men det er nu som man tager det :p "Brevet" indeholdt i hvertfald et brev, kinder-chokolade, skrabe-kalender og min julegave (som var pakket ind). Jaja, brevstørrelse, den er god med dig bedste ;-)

Dejlig pakke fra bedste <3
Grunden til jeg først skriver det nu er, at jeg vidste min søster ville få nogenlunde det samme, og hun har ikke modtaget pakkerne før nu. 

Er der koldt i DK? Selvom der er koldere her end i SA så synes jeg faktisk ikke det er så slemt. Måske var jeg træt af varmt vejr efter 3 måneder, hvem ved.

Vi ses snart,
mange kram


fredag den 23. november 2012

Thanksgiving forkælelse!

Det der Black friday er farligt.. Men skønt ;-) jeg gik på jagt efter en iPad som jeg har ønsket mig længe og specielt siden min søster købte en. Jeg var parat på at skulle vente i evigheder og kæmpe en brav kamp for at få fingrene i en! Sådan skulle det dog ikke være for der var rigtig mange ekspedienter i butikken og jeg gik derfra 15 min senere med min lille skat <3 En hvid iPad med retina display der skal følge mig overalt fra nu af. JEG ER IN LOVE! Det betyder også at min Apple Collection endelig er fuldendt, så jeg er en glad (og til dels fattigere) pige nu. At jeg sparede $120 på iPad og cover betød jo selvfølgelig at jeg kunne bruge de penge et andet sted ;-) Så det gjorde jeg - hej h&m butik, farvel penge. Jeg styrede mig dog, så brugte kun $100 derinde men sparede også $80 der. Hurra for black friday! Totalt god dag :-D

Resten af dagen står på hygge med min nye iPad, netflix og gode rester! Imorgen skal jeg i bio med C og se twilight Breaking dawn part 2 :-) (igen, ssh!) Senere skal jeg nok få skrevet thanksgiving indlæg men har ikke billederne her.




3 jakker og en langærmet fra h&m
Håber i har det godt!! Mange kram
Ps. Nogen der er overrasket over farven på mit cover?? Nå ikke... Hihi

torsdag den 22. november 2012

Thanksgiving frokost

Thanksgiving er ligesom jul: man spiser alt for meget. C's forældre ankom (sammen med hundene som har været der siden søndag) og vi dækkede op til noget thanksgiving frokost efterfulgt af familiebilleder. Det var ikke fordi at frokosten var noget helt igennem fancy men det smagte rigtig godt, så forlanger man vel heller ikke mere :-) Det bestod af squash/porre suppe og oste/salami bord med kiks - noget jeg ikke har fået i lang tid og som jeg er stor fan af!

Nu slår vi lige allesammen mave mens kalkunen simrer i ovnen. Det er åbenbart også påkrævet at man har to forskellige outfits på til frokost og aften, så nu kan i nyde lidt bord og outfit billeder:

Thanksgiving frokost bord, med W som midtpunkt!
Suppe og oste/salami bord.
Frokost outfit
Frokost outfit (sorry, jeg hader selv spejlbilleder,
men hvordan skulle jeg ellers få det hele med??)
Er allerede dødtræt, det må være pga. maden. Jeg sov ellers forholdsvis længe idag, men var blevet vækket flere gange både aften, nat og morgen, af baby W som desværre er i et træls humør idag. (Kan høre ham skrige nedenunder ligenu... dårlig timing W!)

Nu skal jeg snart spise noget mere, så vi ses. 
Mange kram

Et lille tjek in

Jeg har så dårlig samvittighed over at jeg slet ikke har skrevet noget herinde omkring min weekend, som altså ikke var så kedelig at der ikke er noget at skrive. Jeg havde bare ikke mit kamera med så tog billeder med Barbaras (hende jeg mødtes med) kamera og jeg har ikke fået de billeder endnu. Og e indlæg uden billeder er kedeligt (specielt når indlægget skal handle om seightseeing), så det må i vente med.

Til gengæld kan jeg fortælle at det imorgen er thanksgiving, som nok skal blive noget helt specielt. Kalkunen er i hvert fald stor ;-) så jeg har fri imorgen og fredag, og der skal bare spises rigtig meget! C's familie kommer og fejrer det med os - og så kommer J's familie til jul :-) Er simpelthent så smadret efter nogle lange dage så det er fantastisk at jeg kan sove længe imorgen! Jeg glæder mig til at fortælle og vise billeder fra min første thanksgiving, engang i løbet af weekenden :-) Skal lige overveje om pungen og helbredet kan klare black friday (men det kunne altså være sweeet at få fat i en billig iPad).

Her er lidt stemningsbilleder fra min tid i philadelphia so far (som i kan se bruger jeg meget tid med W):








Håber i har det godt derhjemme. Flyver tiden ligeså hurtigt i DK som i USA? Tænk at jeg om to dage har 4 måneders dag med USA - og fire måneder væk fra samtlige mennesker jeg kender, bortset fra min søster. Det er vildt, det er hårdt, men det er godt.
Stay tuned!

tirsdag den 20. november 2012

Bum bum

Vend ryggen til i to sekunder, og terroristen har fået det til at se således ud.....

fredag den 16. november 2012

Alene hjemme!!!!!

Endelig :-D Eller, de tog afsted igår aftes ved 20:30 tiden, men jeg var bare SÅ træt at jeg gik i seng ved 22:00 tiden og ikke fik nydt alenetiden så meget.. Men det går nok! Så kunne jeg jo så for én gangs skyld sove længe også.... Det kunne jeg selvfølgelig ikke finde ud af, så jeg var oppe klokken 8! Mega typisk at man ikke kan sove længe når man må, men når man ikke kan er man som en zombie når man skal op klokken 8. Min krop samarbejder bare ikke ret godt på det punk altså!

Nå, kan i så gætte hvad jeg skal lave idag? Ikke? Her får i lige et lille hint:


JA, jeg skal fråde mega meget og farve mit hår! (Man må altså godt når man er alene hjemme!!!) Senere leger jeg nok loner og tager i biografen.... Men kan simpelthent ikke vente med at se Breaking Dawn!
Ha' en god dag venner, for det skal jeg virkelig have! :-)

torsdag den 15. november 2012

Julen er reddet!

For nu er det endelig fastlagt at min dejlige søster kommer og holder jul med mig og min familie. (OK lød det lige mærkeligt at hun skal holde jul med min familie og det ikke er hendes familie - men at vi er søstre??)

Hun skal faktisk tilbringe en hel uge her i Philadelphia (og evt. andre steder) sammen med mig. Bedre julegave fås da ikke lige pt! Det er møghamrende dyre flybilletter denne gang, selvom det normalt er ret billigt at flyve mellen SF og Philly. Det gælder åbenbart ikke over julen. Så farvel 800$, men hej til søster den 22 december <3 (PS bidrag modtages med kyshånd ;-))

Mig og min dejlige søster <3
(Tyvstjålet fra Anjas blog, men havde ikke nogen selv)
I dag kan tiden kun gå for langsomt! For i aften tager de afsted og jeg skal være alene hjemme i tre dage :-D Nu skal i ikke tro at jeg allerede er blevet træt af den her familie, men når man har været i USA i så lang tid og kun haft helt alene tid i 3 timer i streg, så har man altså brug for sådan noget tid, ligegyldigt hvor dejlig den familie man så er ved er! Så får vi at se om jeg bare skal chille på sofaen og fråde pizza hele weekenden eller om jeg skal ud og socialisere mig lidt. Forhåbentligt bliver det lidt af begge dele! :-) Nu skal jeg bare pakke alt W's happengut (damn hvor jeg elsker det ord!), og hold nu op hvor skal der altså meget babytøj og bleer med til 3 dage væk... Hvis ikke jeg drukner, så ses vi nok på den anden side i løbet af weekenden!

Hugs and kisses

onsdag den 14. november 2012

Mere glæde!!

Kan nok slet ikke blive mere glad idag, hold da op! Det vrimler jo med pakker til mig ;-)
Har lige modtaget en pakke fra min søde tyske veninde franzi som heldigvis ikke har glemt mig endnu. Den bestod af Taylor Swifts nye album (internt), et billede af mig og hende og et sødt kort:

"Thank you for those wonderful 3 months! Hope we will see us again soon. Can't imagine what this strange and wonderful world would be like without you in it. Thanks for being you! Love, hugs and kisses as much as you need. Your special German friend <3"

Er da velsignet med verdens bedste venner - om de er danske eller ej!



Som min far nok ville have sagt: "du er da begavet, hva?"
JEP og jeg nyder det!

Den glæde..

En pakke kan sprede!
Modtog en pakke fra min søde veninde Lise idag, der er simpelthent ikke noget hyggeligere.

Hun var så sød at sende noget islandsk lakrids og nogle angora strømper, hun tænker så praktisk ;-) gaver er velkomne fra alle der skulle tænke den søde tanke! (Må selvfølgelig ikke skrive min adresse herinde så spørg efter den hvis i får brug for det ;-))

Dagen i dag må altså godt gå hurtigt... Siger jeg en time efter jeg har mødt :-( er bare så træt! Sidder i mine seje nye natbukser som er det blødeste jeg nogensinde har ejet!


tirsdag den 13. november 2012

Hverdag i Philly

Så er der kommet en lille smule ro på hverdagen i hjemmet i Philly. I dag da jeg havde W ude i barnevognen gik vi til en anden park - som lå lidt længere væk end først lige antaget :p Derfor fik jeg altså også set lidt mere af Philadelphia og fandt bl.a. en 7/11 som altså virker dansk for mig! Jeg fandt også ud af hvor der lå en metrostation, men det er sikkert ikke den der er tættest på mig. Det endte altså med at jeg gik 6,5 km med den barnevogn, det var altså ikke planlagt ;-) Dagen i dag forsvandt godtnok meget hurtigt, og lige nu sidder jeg bare og hygger med European Music Awards og sugar, imens C er ude og hente champagne! (Til hvad finder i måske ud af en anden god gang - bare rolig, det har ikke noget med mig at gøre). Der står pizza på planen til aftensmad og ellers bare råhygge som sædvanligt i det her hus.

Penn Treaty Park
Udsigt fra parken
William Penn
Hygger med sugar!
Skal være helt alene hjemme i weekenden fra torsdag aften til søndag (selvvalgt!). Glæder mig til pleje af mig selv, og så forhåbentligt lidt hygge med nogle nye venner. Men nu får vi at se! Det betyder så også at jeg skal kokkerere for første gang siden jeg ankom, det skal nok gå galt....
Vi ses allesammen!

lørdag den 10. november 2012

Dedikeret til mine piger!

Her i de her dage hvor jeg går og tænker lidt ekstra meget på dem derhjemme (dumme galla på NRSBgym!) er det nogle helt specielle piger i mit liv som fylder mine tanker.

Jeg savner jer allesammen, rigtig rigtig meget! Jeg glæder mig til at komme hjem og bruge så meget tid som overhovedet muligt med jer. Tilgiv mig hvis jeg nogensinde har forsømt jer, det sker aldrig nogensinde igen, stol trygt på det.

Jeg elsker jer <3

fredag den 9. november 2012

Ustyrligt koldt!

Det er altså godtnok noget af en omvæltning at komme fra 30 grader i San Antonio til 4 grader i Philadelphia. På den ene side nød jeg vejret rigtig meget i SA, fordi det jo var skønt med varme og lidt tan. På den anden side var det faktisk lidt nederen, for det kunne virkelig godt blive FOR varmt (ofte!). Man kan altid tage tøj på hvis man fryser, men man kan ikke blive ved med at tage tøj af når man sveder. Derudover er det altså ikke særlig charmerende at svede konstant, bare lige til jeres information :p Og når man så kommer fra sådan et lille utilregneligt land som Danmark, så er man altså vant til at nyde når solen er fremme, og det får ofte et smil på læben - men når der er konstant solskin i 3 måneder, kan man altså ikke få sig selv overbevist om at det faktisk er arbejde og ikke ferie! Så når alt kommer til alt, kan jeg nok bedre lide vejret her i Philly :-)

Nå tilbage til at det var koldt: i har nok flere af jer hørt (mærket måske??) at der var en "storm" på østkysten igen. De er begyndt på sådan noget fjollet noget med at opkalde sne-storme også sådan at de er lettere at omtale senere hen: så denne sne-storm fik det fesne navn Athena. Altså jeg mener, når jeg tænker Athena tænker jeg en fin græsk gudinde der svæver smukt henover jorden.. eller noget. Jeg tænker i hvert fald ikke på en sne-storm :p Det er svært at forestille sig hvor voldsom sne-stormen var, og jeg får det måske til at lyde som ingenting. Men det var altså en snestorm, som hærgede mest i NY også, som stadig ikke var helt oppe på dupperne efter Sandy. Det betød altså at 100.000 mennesker igen mistede strømmen - vi snakker altså folk som ikke har haft strøm siden Sandy, altså i lidt over en uge og faktisk først fik strømmen tilbage kun dagen før Athena hærgede! Den mistede de jo så igen, og hvor har jeg ondt af de mennesker det går udover. Her i Philly fik vi bare en smule slud, som blev lidt mere sne-agtigt hen på aftenen, men som slet ikke nåede at lægge sig på jorden. Så det er jeg kun tilfreds med! ;-)

Ellers tegner fremtiden i USA rigtig godt! Vi snakker altså både thanksgiving, besøg af søster (igen, hihi), jul, nytår, besøg af Franzi, måske besøge søster og jeg kunne blive ved. Det bliver i hvert fald godt! (og får forhåbentligt tiden til at gå lidt hurtigere, det kunne jeg godt lige bruge et skud af..) Der står en stille og rolig weekend på programmet; lidt mere vintertøjs-shopping, udpakning, tur til gymboree, finde ud af bus/metro-systemet og ellers bare chille. Har også lige et lille brev jeg skal have skrevet til/for STS som kommer med i nyhedsbrevet til december. Så kan i jo finde mig der, hvis der skulle være nogen danske au pairs der følger med derude! :-)

I får lige et lille stemningsbillede, også så i har en fornemmelse af hvad jeg arbejder med til daglig :-) (Please se bort fra mit sleske ansigts-udtryk....)

Baby W og jeg!
Håber i stadig følger med derude, selvom det er blevet lidt anderledes her på bloggen. Jeg lover det nok skal blive bedre når jeg lige falder lidt mere på plads!
Mange kram


onsdag den 7. november 2012

Dårlig samvittighed :-(

Jeg har simpelthent så dårlig samvittighed over at jeg ikke får blogget. Men der sker ærlig talt ikke ret meget! Det er underligt det der med at skulle starte helt på en frisk - helt ny by, helt nye venner og selvfølgelig helt ny værtsfamilie. Har fået spurgt angående privacy her på bloggen, og jeg kan desværre kun kalde værtsfar for J, værtsmor for C og baby for W. Håber i stadig kan følge med!

Nu har jeg jo oplevet et amerikansk valg, hvilket var mere spændende end jeg egentlig lige troede ;-) Haha. Men tillykke til Obama-manden med de 4 år mere.
I weekenden var jeg jo i Maryland, som var super hyggeligt. C har verdens sødeste familie, og jeg følte mig velkommen med det samme! Vi chillede lidt lørdag da vi ankom, inden vi tog til det babyshower ved 16-tiden. Ved babyshoweret var der mange, mange børn... Mange, mange skrigende, larmende, løbende børn på meget lidt plads! Men maden var rigtig god, sådan noget rigtig bbq. Babyshoweret hed også "baby-q", hvilket lyder lidt bestialsk i mine ører :p Ellers er der ikke så meget at fortælle om festen andet end at jeg fik alkohol for første gang i 16 uger - jeg fik et glas vin til maden og champagne da kagen blev skåret. Det var vildt spændende med den kage der, det skal i lige have historien om! Jeg ved ikke hvor langt henne den gravide er, men langt nok til at man kan få kønnet at vide. Så de havde altså valgt ikke at få det at vide, men fået deres jordemoder til at skrive kønnet i en lukket kuvert og sende det til den konditor der skulle lave deres kage. Konditoren skulle så lave kagen enten lyserød eller lyseblå indeni, så da kagen blev skåret fandt alle, inklusive de kommende forældre, ud af hvilket køn barnet har! Det er da crazy, synes i ikke? Men meget kreativt, må man da sige. De venter sig altså en lille pige :-) Og kagen var mega god! ups...
Da vi kom hjem til C's forældre igen skulle vi se football-kampen Louisiana mod Alabama. Louisiana tabte desværre i sidste øjeblik, hvilket skabte en lidt dårlig stemning dagen efter :p Søndag stod vi op og fik mega lækker morgenmad, hvorefter C og jeg tog hen for at finde en vinterjakke til mig - det var heldigvis succesfuldt for det har jeg godtnok haft brug for. Bagefter kørte vi tilbage og hentede baby W og hundene og kørte de 2,5 timer hjem. Søndag aften stod den på lækker hjemmelavet pizza! Tak til J for det ;-) Vi får vildt god mad her, det kan jeg godt med.. Hæhæ.

Ellers har jeg bare arbejdet mandag, tirsdag og en lille smule so far idag :-) Baby W sover lige nu, så jeg kan lige få det her færdiggjort. Der er lovet snevejr i aften og imorgen, det kan jeg altså slet ikke magte. Det har jeg ikke varmt nok tøj til... Men der loves så 20 grader på lørdag, så det smelter sikkert hurtigt igen :p Weekenden står på hygge og mere shopping med C, W og hundene, for J skal til Chicago tors-søn.

Sugar-pigen
Ziggi-drengen
Det var vist det jeg havde at fortælle for denne gang! :-)
Håber i har det godt. Jeg beklager for den dårlige blogning herfra, men som i kan se er der altså ikke så meget at fortælle....
Mange kram

lørdag den 3. november 2012

PHILADELPHIA, I LOVE YOU

HEJ VENNER!
Jeg ved nogen har ventet med længsel efter et nyt indlæg, så her kommer det endelig. Det er egentlig ikke fordi jeg ikke har haft tid til at skrive, men jeg synes ikke jeg havde nogen billeder at putte i indlægget, og egentlig har jeg heller ikke så meget at fortælle. Og så alligevel. Små men dejlige ting :-)

OK, så jeg er nu en del af en ny familie (og jeg føler mig allerede mere som en del af den her familie end jeg gjorde af den gamle..), i den skønne by Philadelphia. Jeg har stadig ikke lige fået spurgt omkring privatliv og sådan angående min blog, så det bliver lidt mere forvirrende i det her indlæg, men skal nok få spurgt snarest. Føler bare ikke jeg vil overfuse dem med sådanne spørgsmål lige med det samme. Min nye familie består af mor, far og lille baby-dreng (som ikke er så lille igen... prop) på 8 måneder. Derudover har de to hunde, som jeg ikke kan huske hvilken race er, men det ville være ret retarderet af mig at spørge igen - har spurgt nok 4 gange.. De er små og hvide, dog ikke samme race. I ser nok et billede engang i fremtiden. Dem har jeg desværre ikke hilst på endnu, da de er hjemme ved min værtsmors forældre i Washington DC. Min værtsmor arbejder hjemmefra, og jeg var da en smule skeptisk, men det er jeg ovre nu! Hun skyper med kunder (noget business manager halløj) så hun kan ikke bare lige lægge det fra sig og komme ned i tide og utide. Idag tog jeg mig selv i at jeg godt kunne have brugt hende i ny og næ; måske er jeg blevet for vant til en hjemmegående mor?? Det er skidt. Vi bor i et 4-etagers hus, men hver etage er ikke så stor, så det lyder voldsommere end det er. Så der er kælder, stue, 1. og 2. sal. Hun har kontor på 2. sal, og baby og jeg er enten i stue eller kælder hvor han har legerum. Han sover dog middagslur på sit værelse på 1. sal som vi deler. Altså, der er hans værelse, mit værelse, badeværelse og vaskerum. Jeg deler badeværelse med ham, men han får skiftet ble på værelset, så det er kun når han skal bades to gange om ugen at det bliver brugt af ham, så det går nok! :-) Mit værelse er ikke så stort her. Eller, det er det jo nok, men jeg har bare sådan en gigant seng der fylder det hele :p Men det er jeg glad for, har virkelig savnet en ordentlig størrelse seng! Ellers er der bare et lille skrivebord, men jo større et skrivebord jeg har, jo mere roder jeg. Så det er nok i og for sig også godtnok. Så er der selvfølgelig en kommode (det er jeg virkelig dårlig til - come on, hvad er meningen med at alt tøj skal i skuffer??) og så et skab med bøjler. Så ganske normalt, casual værelse :-)

Den ene del af værelset

Min gigantiske seng, og origami "billede" som værtsfar har lavet.
De hænger rundt om i hele huset, super hyggeligt
Så onsdag aften hvor jeg ankom blev jeg hentet i lufthavnen af hele flokken, hvorefter vi kørte hjem. Med trafik og det tidspunkt jeg skulle hentes var vi desværre først hjemme klokken 7:30 så vi fik kun en enkelt trick-or-treater, hvilket vi var meget kede af. Men vi klædte baby i hans mega seje drage-kostume og tog billeder på alle mulige og umulige måder. Så bestilte vi kinesisk mad, som var vildt lækkert!! Og bagefter så vi halloween-fjernsyn og frådede halloween-slik som der var meget af, eftersom der kun kom en trick-or-treater :p Torsdag havde min værtsmor så taget fri fra arbejde også, således at vi kunne gå igennem babys rutine og andre ting.  Så min dag består altså hovedsageligt i at jeg begynder klokken 8:30 eller 9:00, hvorefter baby får sin første lur klokken 9:30 ca. Så er det ellers bare ble-skift, at made, og endnu en lur. Hver dag skal jeg så tage ham ud i barnevognen, og 2-3 gange om ugen skal vi gå til mor(aupair)-barn gymnastik i en time. Så har jeg fri igen klokken 17, så dagene bliver meget rutine, og forholdsvist lette ;-) Lige bortset fra når han er ved at få tænder, som han er nu.... Så idag var faktisk lidt et helvede, han whinede rigtig meget, og sov først 3 timer efter han rigtig plejer, og ja. Dårlig start, men så kan det jo kun blive bedre! Haha. Jeg nyder det nu alligevel. Jeg passede ham faktisk i 3 timer igår aftes fordi værtsmor og -far skulle ud (som de ikke havde været siden maj, uden barn...), haunted house i gammelt nedlagt fængsel, med værtsfars arbejde.. De sagde det var ulideligt uhyggeligt :p

Well, ja det er jo allerede fredag, og jeg har fri hver weekend. Lige nu står værtsfar og griller store steaks på grillen til værtsmor og jeg - han kan nemlig ikke få noget ;-) Han har sygeforsikrings-besøg imorgen tidlig, hvilket betyder at der kommer nogen fra forsikringen og tjekker ham i hoved og røv. Det gør ens forsikring herovre.... Så hvis han virker syg: har for højt blodsukker, kolesteroltal osv, så stiger forsikringen. Så han må undvære bøffen i aften, for det kan godt gå hen og blive dyrt på længere sigt, hvis det stadig kan ses på hans kolesteroltal imorgen ;-) Sådan er det også med bilforsikringen har jeg fundet ud af. Så hvergang man får en bøde af en art, så stiger bilforsikringen, for det er nemlig tegn på dårlig kørsel og chance for at de kører galt og skal hive penge ud af forsikringen.. Er det bare mig der er dum, eller foregår det også sådan derhjemme?? Har jo ikke mega meget forstand på det, men jeg håber det godtnok ikke :p Så imorgen står den på lækker morgenmad, som værtsfar kokkererer efter hans tjek har han lovet! Han skal nemlig faste fra midnat. Ved 11-tiden imorgen smutter jeg så på "roadtrip" med værtsmor og baby. Værtsfar bliver nødt til at blive hjemme da han er "on call" på arbejdet. Vi skal til Maryland; Washington DC, hvor vi skal besøge værtsmors forældre. Så skal vi til babyshower lørdag eftermiddag, som er kæmpe BBQ = endnu mere god mad ;-) Lørdag aften spiller LSU tigers, som er det football hold min værtsmors familie holder med - de har nemlig alle gået på det universitet. Så jeg har fået stukket en fan-trøje i hånden og lovet at heppe med så godt som muligt, for jeg forstår ikke rigtig reglerne for football...

Ellers er der ikke så meget at fortælle. De er helt fantastiske, og jeg har lyst til at være sammen med dem hele tiden. Når vi spiser aftensmad har vi det bare vildt sjovt, og ja. Det er bare awesome (som er et ord der bliver brugt meget her i huset, hæhæ). Da jeg havde fri idag hentede jeg bare min computer på værelset og tog den med ned i stuen og sad. Den eneste grund til jeg er på værelset nu er fordi jeg skal blogge. Jeg tror måske det kommer til at påvirke bloggen lidt, at jeg måske ikke laver så mange indlæg. Det kommer lidt an på hvor meget jeg magter sådan når jeg engang finder mit værelse om aftenen. Indtil videre er det hvertfald alt andet end et tilflugtssted som det var ved min gamle familie.

Okay, hvad er der med mig og lange blogindlæg?? Well, det var det jeg havde at fortælle. I kan lige få en lille bonusinfo: min værtsfar har tidligere været med i et band (tror nok han var keyboard/klaver spiller) som hed The Fever. Så han er meget kreativ og sjov at være sammen med, og så har han været overalt i USA på tour, så han er en god guide :-)
Nu vil jeg lige netflixe lidt inden jeg skal tidligt op imorgen! (Måske forvirrende, men jeg skrev den ene halvdel inden vi skulle spise, og har først afsluttet det nu, derfor...)
Mange kram, nu fra philly <3