Sidste dag i San Antonio..... eller

Øv øv øv. Orkanen Sandy har hermed ødelagt mit humør. Eller, det gjorde den, som I nok kan gætte, igår aftes. Jeg fik nemlig en email fra flyselskabet om at mit fly til Philadelphia var aflyst pga. vejret. Jeg skal lige love for at de tager sorgerne på forskud, hva?? Jeg ved ikke hvor mange af jer der har hørt om "The Frankenstorm" også kaldet Sandy (Frankenstorm fordi den rammer på halloween, ca), som har hærget øerne syd-øst for USA (Hawaii, Cuba, Jamaica osv) og allerede dræbt mindst 60 på sin vej. Den bevæger sig nu opad østkysten, med en del ødelæggelser i baggagen. Den er målt til at være den værste orkan på østkysten i 40 år og der bliver spået 400 mm regn i Philadelphia, og andre steder, som kan oversvømme en del: især hvis de ikke kan holde styr på vandstanden i floder, osv.

Well, dette betyder at jeg, som det ser ud lige nu, først flyver på onsdag i stedet for. Man ved dog ikke om stormen er ovre til den tid, så måske bliver det fly også aflyst... Min nye værtsfamilie valgte bare at booke en ny billet til hurtigst muligt, således at, hvis det kan lade sig gøre, jeg kommer snarest. For de har virkelig brug for mig! Nå, men det ændrer ikke på at jeg ikke har særlig meget lyst til at bo her mere, og at de faktisk heller ikke har plads til mig da Sara's forældre kommer og skal sove på "mit" værelse. Derfor forlader jeg stadig denne familie imorgen, og skal så bo hos min områdeleder indtil jeg er godt placeret på et fly til Philadelphia (med stop i Houston). Det er rigtig sødt af hende at lade mig bo ved hende og bare give mig lov til at få slappet af de her dage. Det bliver meget underligt med flere dage uden arbejde, for jeg har jo heller ikke arbejdet hele weekenden. Så det bliver minimum (men forhåbentligt kun...) 4 dage i streg at jeg ikke har arbejdet..

Idag har jeg haft super hyggeligt besøg af søde Josephine. Hun er en dansker som jeg kendte en smule i forvejen som er au pair i Florida - lige nu "bosat" en måned i Houston pga. hendes værtsfars arbejde. Så hun var så vildt sød at køre lidt over 3 timer for at være sammen med mig i 5 og derefter køre hele vejen tilbage igen! Jeg nød dagen hvor vi bare sad forskellige steder og snakkede :-) Resten af aftenen har jeg så brugt på at få det hele til at passe i mine tasker, så jeg kun havde brug for en kuffert. Det startede med at se ret lyst ud, så kom jeg i tanke om noget tøj der hang til tørre, så så det pludselig meget sort ud.... og så endte det heldigvis med at se nogenlunde dunkelt ud til sidst ;-) Jeg tror min kuffert vejer det den må, og så med to håndbaggager som er tilladt, så tror jeg skam det fungerer! Nu er jeg endelig færdig med at gøre rent også, og nu glæder jeg mig bare til at Rosemary kommer og henter mig klokken 9 imorgen.. Jeg kan bare ikke overskue flere spydige kommentarer herfra denne husholdning, og jeg var bare så klar på at starte mit år rigtigt! Men gode ting tager tid ;-)

Jeg har egentlig ikke nogen billeder at lægge ind... For dårligt altså! Men så må i undvære, lige denne ene gang.
Håber i har det skønt!
Julie

Bandera, The cowboy capital of the world

Som overskriften så fint fortæller, så tilbragte jeg (ikke ret meget af) dagen i Bandera, sammen med dejlige Franzisca. Vi kørte herfra omkring klokken 10:30, så vi kunne spise frokost der, eftersom det er en times kørsel ca. Jeg tror ikke vi havde nogen forventninger, og jeg kan ikke helt finde ud af om jeg var skuffet, men det er nu hyggeligt at have været der alligevel. Bandera er, sjovt nok som i kan læse, verdens "Cowboy Hovedstad". Altså en by hvor de er lidt bagud med alting ;-) Vi vandrede bare rundt i hele byen (har ikke gået så langt i meget lang tid...), og legede rigtige turister. Efterfølgende spiste vi så på en BBQ-bar i rigtig cowboy-stil, hvorefter vi tog hjem. Der er ikke så meget at fortælle, så lad nu bare billederne tale for sig selv:

Bagefter tog vi hjem til Franzi, da hun var alene hjemme. Vi så et par film (eller rettere jeg gjorde, Franzi sov... Og så måtte jeg ikke engang få danske undertekster på!! Altså..), hvorefter den stod på spisning på The Yardhouse sammen med Janine og Rosemary (min områdeleder). Vi hyggede rigtig meget, fik super lækker mad og nød ellers bare en lørdag aften. Jeg fik rigtig hyggelige afskedsgaver, hvor er de altså bare søde!

Gave fra Rosemary, kort fra alle 3

Gave fra rosemary: Alamo Crackers, Alamo kalender og Texas-formet sæbe

Gave fra Franzisca <3 Bagsiden af t-shirt 

Forsiden af t-shirt

Som skrift på kortet står der:

"I'm not good at goodbyes,

so lets just pretend we're

playing hide and seek...

... and you're going to be

real hard to find.

I'll miss you."

Og så er der tre personlige hilsener inden i fra dem.. Det har været en rigtig skøn dag, bortset fra noget her til aften, som i nok skal høre om imorgen engang.... 

Nu vil jeg smutte i seng (efter jeg har hængt mit vasketøj op...). Har siddet med tændstikker i øjnene for at vente på det s**** vasketøj blev færdigt! Vasketøj der ikke vasker sig selv og kufferter der ikke pakker sig selv, har jeg slet ikke noget til overs for. BUM

Mange kraaam

Et frygteligt savn :-(

Jeg følte ligepludselig at jeg havde oceaner af tid igår aftes, og endte ud i at se nogle gamle billeder.. Det var der at jeg mærkede et tomrum i mit hjerte. Hvis der er en ting jeg savner ved at være væk fra mit liv i DK så er det alt det spejderrelaterede. Alt lige fra at lave noget med klanen, være leder for nogen af ungerne eller være med-arrangør af DM og DT som jeg har været så heldig at få lov til. Mit fravær fra spejder har helt sikkert fået mig til at indse at det ikke er noget jeg kommer ud af lige foreløbig - for lad os nu være ærlige: det er hele mit liv. Mange af jer læsere ved sikkert slet ikke at jeg er spejder, men jer der ved det, og endnu bedre, jer der selv er en del af det, forstår mig! Jeg har ikke tænkt mig at lave et enormt indlæg om det, men vil bare lige vise lidt billeder fra min spejdertid (har desværre ikke ret mange på computeren. Håbede egentlig man kunne snuse nogen op fra vores hjemmeside, men næ nej. Der blev jeg skuffet! Den går ud til dig Anders Jensen..)

Det var kun en meget lille smule fra de bedste tider af spejder - øverst fra SEE20:10 og nederst fra vandring i Norge 2011. 

Jeg håber at nogen af jer læsere kan genkende jer selv på billederne og drømme jer tilbage til de dejlige tider. Ellers må i lige nyde det hele ekstra meget for mig også, imens jeg er herovre. Kan stadig ikke fatte at jeg gik glip af Spejdernes Lejr :-( Men jeg tog et valg med at være au pair, og så må jeg tage revanche indenfor spejderverdenen i de næste mange år. (Er allerede meget ked af at gå glip af åslejren 2013, eftersom åslejren 2008 var den mest mindeværdige lejr jeg har været på - hvad tænker jeg dog på at tage afsted så jeg går glip af to lejre; og så ovenikøbet 2 af de store og fede af slagsen!!) 

"Hvorfor er du spejder?", spørger folk mig tit.

"At du gider tænde bål og blive møgbeskidt." 

Jeg har mærket Danmark, under mine tæer.

 Travet mine såler tynde, trods alt slags vejr.

"Man fryser om natten i sår'n en bivuak.

Hva er der ved det spejder, det sir' mig ikke et hak."

 Jeg har spejlet spejlæg på store varme sten,

skåret mig i fingeren så jeg fik varigt mén.

Tænk, at de kan spørge, jeg har jo intet svar.

Jeg ved kun at jeg har noget som de andre ikke har. 

Jeg har mærket venskab i lejrbålets skær,

følt mig glad og elsket og at jeg er meget værd.

Jeg har sovet ude, under åben himmel,

prøvet at tælle stjerner, til jeg blev ganske svimmel. 

Så hvorfor er jeg spejder?  for sjov og tidsfordriv.

Ja, svaret må vel være - Spejder er mit liv!

Vil lige sende en ekstra kærlig tanke ud til de dejlige Klan Nutcrackers, som jeg savner. Jeg glæder mig til at bruge tid med jer når jeg kommer hjem - for jeg vender stærkt tilbage, bare rolig! 

Mange kys

Jeg fejrer!

Hurraaaa! Eller hvad man nu siger.. Jeg har kun én arbejdsdag tilbage hos denne her familie, inden den står på en lækker lækker weekend og derefter afsted til philly! Endelig.. Det har jeg godtnok ventet på. Den her uge er faktisk gået afsindigt stærkt, men jeg har ikke fået pakket noget som helst. Rengøringsdamen valgte så også lige at melde sig syg, så jeg skal selv gøre mit værelse rent før jeg forlader det. Hvornår skal jeg dog få tid til det?? Jeg får nok ikke sovet natten til mandag, men pyt nu også med det. Har en 5-timers flyvetur foran mig alligevel, så må jeg få mig en lur der.

Jeg gik ud for at finde noget at fejre med her til aften og opdagede noget meget farligt.... En bøtte Ben og Jerrys til 4,99!! Men jeg fejrer, så jeg må godt ;-) Så nu vil jeg sætte mig til at grine af noget Amalies Verden (havde fuldstændig glemt hvor pinligt dum hun er!) sammen med mine dejlige drenge B&J som jeg har savnet (men glemt.... man glemmer åbenbart meget når man flytter et helt fremmed sted hen!).

Yaaay, hygge!

Håber i har det godt, og jeg glæder mig til at fortælle om min weekend.. Kan dog ikke love hvornår det bliver opdateret, med så mange nye ting stående for døren - men skal som altid nok få det gjort hurtigst muligt :-)

Mange kram herovre fra

Nostalgi...

"Here we are now, everything's about to change.

We face tomorrow, as we say goodbye to yesterday.

A chapter ending, but the story's only just begun,

a page is turning, for everyone.

So I'm moving on, letting go,

holding on to tomorrow.

I've always got the memories,

while I'm finding out who I'm gonna be.

We might be apart, but I hope you always now:

you'll be with me, wherever I go.

It's time to show the world we've got something to say.

A song to sing out loud, we'll never fade away.

I know I'll miss you but we'll meet again someday,

we'll never fade away.

So I'm moving on, letting go,

holding on to tomorrow.

I've always got the memories,

while I'm finding out who I'm gonna be.

We might be a part, but I hope you always now:

you'll be with me, wherever I go."

Lise Scheving Nielsen, vi ses snart <3

Jeg elsker dig.

En søndag i lækkert selskab

Nu har jeg endelig tid til at skrive om min søndag som jeg lovede - jeg håber ikke at jeres forventninger er kolossalt høje, for SÅ spændende er det heller ikke. Det er jo ikke fordi jeg har besteget Mount Everest eller noget!
Jeg valgte lige at give min kuffert en ekstra chance for at ombestemme sig og pakke sig selv. Det skete desværre stadig ikke og min kuffert er ligeså upakket og mit tøj ligeså uvasket som før, øv! Jeg kørte til Brackenridge Park til den family picnic, men der var seriøst alt for varmt, jeg, eller de andre, magtede ingenting overhovedet. Vi spiste lidt pizza og noget frugt som der pænt blev serveret, og ellers snakkede vi bare. Der var en "kreativ børne danserinde" som skulle underholde børnene i en halv times tid, og senere var det tid til at slå pinata. (Jeg tog billeder med mit kamera, men nu kan jeg ikke finde det... Det må have gemt sig i bilen et sted. Heldigvis - lige nu - løb det tør for strøm og resten af dagen tog jeg billeder med min telefon, så det bliver ikke et helt billedetomt indlæg). Maria og jeg kørte derfra da det sluttede klokken 15, og headede mod downtown hvor vi ville tilbringe vores eftermiddag.

Vi havde først tænkt os at shoppe, men da jeg egentlig ikke har plads i kufferten, og heller ikke havde lyst til at bruge en masse penge, valgte vi at lave noget seightseeing i stedet for. Det skal lige understreges at jeg alligevel fik brugt penge, for seightseeing er åbenbart ikke gratis... Vi tog på en seightseeing bus og kørte rundt i SA downtown og hørte en masse historie - det var ikke decideret spild af tid og penge, men vi har bestemt begge to set noget der er både pænere og mere spændende.

Bussen som vi var med - vi sad selvfølgelig ovenpå
og nød udsigten (og brisen, damn det var varmt!) 

Maria og Julie på seightseeing

Gammelt teater i SA

Markedspladsen

Fin løveudsmykning på random bygning

Efterfølgende valgte vi at tage på Guinness World Records museum, som er virkelig interessant. Selvfølgelig skal man nok være en smule interesseret i sjove rekorder, men det var stort, spændende, til tider skørt og ikke mindst lærerigt! Der er ikke så meget at fortælle om det, i kan se (meget lidt) på billederne. Derudover var dette museum også en del af en trio som man kan besøge (ligesom det Anja og jeg gjorde med Believe it or not, Wax Museum og 4D biograf), så det er billigere at købe alle tre..... MEN denne trio bestod, foruden Guinness museet, af et Haunted House og et Tomb Raider "adventure".  Vi overbeviste os selv om at the haunted house ikke kunne være så uhyggeligt, for der var nemlig ikke nogen aldersgrænse på, så vi vovede os ud i det. Man kom ind i sådan et rum først, hvor man skulle op af en meget gammel, knirkende elevator for det hele var på 1. sal. Vi stod og ventede i noget tid, og kunne ikke forstå at han ikke fik elevatoren til at køre. Det viste sig så at ham der styrede elevatoren var på walkie talkie med nogen ude ved indgangen, og vi ventede på nogle flere som var på vej. Vi endte altså med at være en ung mand og kvinde, en familie med mor, far og 3 børn, og så selvfølgelig Maria og jeg. Det viste sig snart at være en fordel at være flere end bare os! Vi kom med elevatoren op og blev taget imod af en udklædt mand som fortalte en historie (jeg var alt for ophidset til at lytte!) og bad os om at blive sammen altid, og KUN gå fremad og aldrig tilbage i "labyrinten". Vi blev så sendt afsted igennem en dør, og da vi alle 9 stod i døråbningen var der lige en diskussion om hvem der skulle gå først ;-) Det endte så med at parret gik først, efterfulgt af to af børnene (gætter på at de var 7 og 12), derefter Maria og jeg og til sidst forældrene med deres lille pige på armen. Hold nu op hvor hidser man sig selv meget op sådan et sted! Det var vildt godt udsmykket, med en masse klamme ting, forskellige lys og lyde, ting der hang ned fra loftet, vibrerende plader og hvad ved jeg. Og så selvfølgelig prikken over i'et: en masse levende mennesker der forskrækkede en fra skjulte døre, vinduer, oppefra, nedefra og jeg kunne blive ved. Havde Maria og jeg været alene havde det været forfærdeligt, men vi skreg allesammen hver gang vi blev forskrækket, og dem der gik forrest udløste mange af tingene, så det var ikke så slemt. Vi grinede ofte også af det, og hvor dumme vi allesammen lød :p Alt i alt var det egentlig meget sjovt, men er stadig utrolig stolt over at jeg gjorde det! Bagefter blev vi også ret hurtige enige om at de mennesker må have verdens sjoveste job, for jeg garanterer at vi var nogle pivskider, og vi er sikkert ikke de eneste. Det sidste var "bare" et Tomb Raider inspireret spil hvor man sad i en vogn og skulle skyde efter nogen monstre og sådan, og så gjaldt det om at have ramt mest. Det var dog ikke så sjovt for min pistol virkede ikke -.- Og vi fik ikke engang lov til at prøve igen, dårlig service! Jeg har kun lige billeder fra Guinness for det var for svært at tage billeder de andre steder.

Mig med verdens højeste mand

Guinness World Records

De nyeste bøger i en montre

Michael Jackson, som har en hel del rekorder

Mig med verdens tungeste mand som krop

Okay, det her indlæg blev alligevel ret langt, i forhold til hvad jeg havde planlagt :p Blev vist revet lidt med af det der Haunted House.. Well, lige en sidste ting: da vi var på vej tilbage til bilen blev vi mødt af en masse hestevogne med de flotteste askepot inspirerede vogne, som man kunne få ture i.

Okay, dårlig kvali, men i kan godt se det...

Fandt forresten lige sådan en frækkert her i vindueskarmen da jeg sad og ventede på at Alex kom hjem fra skole. Det var heldigvis ikke i min vindueskarm, men da jeg rakte ud efter den forsvandt den lynhurtigt som dug fra solen så den gemmer sig stadig et sted i huset. Forhåbentligt finder den ikke vej til mit værelse, for sprækkerne under dørene er ikke helt små... Ikke fordi den er mega farlig eller klam, men den er levende, og det er nok! Jeg tør slet ikke tænke på hvis det ligepludselig pusler under dynen i nat.. Føj!

Lille frækt firben på besøg, indenfor!

Det blev så en ordentlig mundfuld, men jeg håber i nød det alligevel. Nu vil jeg sove, og glæde mig over at jeg kun har 4 arbejdsdage tilbage hos denne familie :-) 

Håber i nyder livet hjemme i DK (og i Island og USA <3) og sørg lige for at fortælle de nærmeste hvor meget i holder af dem. Sådan noget indser man efter 3 måneder i et fremmed land, hos en fremmed familie og helt ene og alene... Gør jer selv den tjeneste!

Mange kram fra Julie "alene" i Texas :-)