Igår havde jeg min første supermarkeds oplevelse - som ikke gik særlig godt. Jeg tabte min børste i badet den anden dag så håndtaget knækkede af, og jeg skulle derfor anskaffe mig en ny. Når nu jeg så var i supermarkedet røg der lidt flere lækre ting med hjem. Da jeg kom til kassen begynder kassedamen at fyre mig ned med spørgsmål (går jeg ud fra...) og jeg svarer pænt "lo siento, no hablo español" (undskyld, jeg snakker ikke spansk), men hun bliver bare ved. Jeg må sige til hende tre gange at jeg ikke forstår spansk før hun lader mig betale. Puha der blev jeg næsten skræmt fra vid og sans! Det er virkelig overvældende hvor lidt voksne mennesker i Spanien der kan snakke engelsk. Altså ikke engang få ord kan de sige.
Idag skal ungerne hen til deres far. Værtsmor og værtsfar tog toget tiiidligt i morges, for de skulle ordne noget vigtigt nede i sydspanien, så de kommer først hjem sent i aften. Det var derfor den første morgen hvor jeg skulle følge børnene i skole, og de gav mig allesammen kæmpe krammer og kys og var kede af at vi ikke ses før mandag efter skole. Mig, jeg glæder mig til en lang fri weekend! Det er ikke fordi at jeg som sådan virkelig trænger til at have fri, men jeg har glædet mig rigtig meget til bare at kunne koble af fra børnene. Ingen dårlig samvittighed fordi man ikke leger med dem hele tiden. Jeg er ret excited over at have lang weekend hver anden weekend, og håber virkelig jeg får dem brugt på noget spændende de fleste gange!
Jeg er lidt spændt på at se hvornår rengøringsdamen tager hjem idag. To dage i den her uge er hun taget hjem næsten en time før tid, fordi hverken værtsmor eller værtsfar var hjemme. Jeg ved ikke om det er en aftale de har, men det er da besynderligt at det altid er når de ikke er hjemme, at hun skal holde tidligt fri ;-) Problemet er bare at hun ikke har en nøgle så jeg skal være hjemme til at låse døren når hun går (pga hende der Tea (hunden) som åbner døre...) Hun har også haft besøg af to rimelig højt talende spanske kvinder, det er nok også fordi der ikke er nogen hjemme hele dagen ;-) Er næsten kommet over den der akavede situation når vi begge befinder os i samme rum men ikke kan udveksle et eneste ord. I aften skal jeg nok ud at spise med Amber og Jess. Vi vil prøve at finde ned til Sol (midtbyen hvor alle diskotekerne ligger) og snuse os lidt omkring, inden vi skal have drinks imorgen.
Nu kalder spansk lektierne så jeg kan få afleveringerne til på mandag ud af verden :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar