Hvad er det lige det surrealistiske i det her er, tænker i så. Nu skal i høre.
Igår aftes skrev en ukendt pige til mig på facebook. Jeg tænkte først "hvem søren er Samantha?", men læste selvfølgelig hvad hun havde at sige. Bagefter var jeg fuldstændig mundlam! Samantha skrev helt præcist:
Hello Julie, I don't know if you know me but I was
BIIIIIB's* au pair, and today a friend told me
about your blog. I went in your blog, I red your post,
and I saw the same thing that I lived, I had all the same
problems with them, so I have to say, don't feel
bad about your earlier return, I did the same, and if you want
to talk one day about that, feel free to contact me.
*BIIIIIB = min tidligere værtsfamilies efternavn (jeg respekterer stadig deres ønske om at hele navne ikke kommer på bloggen)
Surrealistisk, ikke?? Hun var altså den au pair der skulle hjem og medførte at de skulle finde en ny au pair i rematch - som altså blev mig.
Jeg svarede hende med det samme, helt ekstatisk for at høre om hendes oplevelse. Jeg havde hørt om hende igennem min tidligere familie, om hvorfor hun forlod og set billeder af hende. Desværre kan jeg nu konstatere at alt det de fortalte mig var en kæmpe løgn.
Samantha havde de præcis samme oplevelser som mig: hun fik aldrig noget skema selvom hun bad om det utallige gange, hun blev trukket til Maryland i tide og utide og værst af alt, værtsfamilien fortalte forskruede løgne til vores områdeleder som hun igen bare troede på og ikke gad at høre Samanthas side
af historien.
Samantha valgte at tage hjem fordi hun følte sig dårligt og uretfærdigt behandlet, præcis lige som mig. Hun fortalte alt til vores områdeleder, men gav familien den grund at hendes far havde dårligt helbred tilbage i Brasilien og hun ville gerne hjem og være der for ham. Hvilket også var sandt, men ikke den hovedsagelige grund til at hun tog hjem.
Da jeg var i rematch og interviewede med familien fik jeg af vide at Samantha tog hjem fordi hendes kæreste havde været involveret i en motorcykel ulykke og hun var det eneste familie han havde. Den ulykke har aldrig fundet sted. Hun fortalte også at hun brugte undskyldningen om hendes fars helbred for at få lov til at komme tilbage til USA på et senere tidspunkt, da Brasilien er meget strikse med visum. Der sker så det, at da hun er taget hjem fortæller vores områdeleder værtsfamilien alt hvad Samantha har sagt er de endelige grunde til hun tog hjem, og det kan værtsfamilien ikke klare at høre. De vælger derfor at fortælle utallige løgne og latterlige historier om Samantha (som de påstår at de ikke har fortalt fordi de godt kunne lide Samantha, hvilket Samantha siger de slet ikke kunne!), som vores områdeleder bliver nødt til at gå videre med og derfor kan Samantha nu ikke længere få visum til USA. Så meget for den tavshedspligt Beth Lawrence!! (områdeleder...).
Hovedsagen i det her er, at jeg for det første aldrig ville have valgt den familie da jeg var i rematch hvis jeg havde været i kontakt med Samantha. De lovede at sende mig hendes e-mail men "glemte" det hele tiden, så vi endte med at matche inden jeg snakkede med hende. De brugte også undskyldningen overfor mig at "Samantha sikkert gerne ville snakke men med sådan en ulykke ville det nok være bedst at hun koncentrerede sig fuldt ud om sin kæreste". Hvilket jeg selvfølgelig godt kunne se det logiske i.
Den side af sagen er jeg kommet over, for som jeg skrev igår har jeg accepteret hele mit forløb.
Hvad jeg nu er temmelig frustreret over er vores områdeleder som tydeligvis er fuldstændig inkompetent i rollen! En af aupaircares regler er at man skal have et ugentligt skema, det er en regel skrevet fra regeringen! Så er det da lidt mærkeligt at to au pairs som sammenlagt har været ved familien i 13 måneder aldrig nogensinde har haft et skema. Selvom begge au pairs utallige gange har klaget over det. Sådan en områdeleder skal fyres med det samme, i mine øjne. Der er flere ting jeg kan klage over ved hende, men det kræver lange forklaringer, men håber ligesom i kan se fidusen i det.
Så derfor er Samantha og jeg nu blevet enige om operation få Beth Lawrence fyret.
Sæt igang!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar