fredag den 31. januar 2014

Barcelona! (Indsæt hjerte her)

Første dag i Barcelona er ved at være slut. Jeg havde besluttet mig for at tage hop on/hop off bussen som turist, og fortryder det ikke et sekund. Jeg har taget den ene rute idag, og tager den anden imorgen. På bussen kunne det godt være lidt køligt, men ligeså snart jeg gik rundt i byen var jakken altid åben. Selve busturen tog ca 2 timer for at komme hele vejen rundt, og jeg var kun af den to gange. Det var ved Sagrada Familia, hvor jeg også spiste frokost, og Park Güell. I Park Güell brugte jeg ca 2 timer på at nyde den smukke park, udsigten og solen. Jeg har selvfølgelig en hel masse billeder til jer på mit kamera, som i får når jeg kommer hjem. Da jeg kom tilbage til hostellet klokken 16:15 ville jeg lige lade min telefon op (da den var gået død ret hurtigt...), og opdager så at min lader er væk... Jeg spørger sådan nogen af de andre om de evt. har lånt den, men ingen kender noget til det. Og ingen af de andre gæster har iPhone. Jeg havde lagt den på min seng efter at have taget telefonen ud af laderen imorges, og nu er den altså væk. Stjålet. Der var to piger der tjekkede ud imorges efter jeg var gået, og alle siger de var mærkelige. Og jeg ved tilfældigvis de havde en iPad. Oh Well, så må jeg ud og anskaffe mig en ny lader. Heldigvis er det kun selve ledningen, som ikke er så dyr, og den var løs i stikket i forvejen. Der ligger heldigvis også en MACstore 200 meter nede af gaden. Men det betyder altså også i ikke får nogen billeder i det her indlæg (har alligevel kun et par billeder på telefonen), forhåbentligt læser i indlægget alligevel :p

I aften står den først på køb af lader, en gåtur langs strandpromenaden og så the Magic Fountain show på Plaza de Espanya. Imorgen står den på den anden busrute som indebærer Monjuïc Mountain, barrio quarter, Camp Nou og World Trade center. Søndag er jeg lidt i tvivl om hvad jeg skal: enten zoo,  aquarium'et eller Montserrat hvis det ikke er for dyrt. Nogen der har erfaringer med noget af det de gerne vil dele ud af? Hvor meget jeg end gerne vil shoppe, så er der altså bare ikke plads i håndbagagen hjem... 
Love from Barcelona <3

torsdag den 30. januar 2014

Outfit of the day #4

SÅ er jeg ved at være klar til at tage til Barcelona! Jeg håber virkelig jeg får en skøn weekend, og jeg tror også rigtig meget på det.






T-shirten og nederdelen er fra H&M - cardiganen fra USA - læbestift fra Revlon (674 coralberry) - solbrillerne er fra Ray-Ban.

Tager ikke min computer med til Barcelona, så jeg kan ikke blogge med gode billeder, som jeg tager med mit kamera. Men jeg regner med at blogge lidt fra iPad'en!
SES VENNER

onsdag den 29. januar 2014

Hvad udsalg fører med sig...

Tirsdag eftermiddag brugte jeg lidt tid sammen med Marie. Hun viste mig alle de gode shoppingsteder i Madrid downtown, som jeg har ventet meget spændt på at se! Hun viste mig blandt andet hvor jeg kunne finde en MAC cosmetics som jeg har ledt efter - så her blev der brugt lidt penge. Vi var inde i en virkelig mærkelig alt mulig butik. Det er som om der er forskellige afdelinger i butikken, som jeg skal have kigget nærmere på. Der er f.eks. en mærkevare sko afdeling, dyr smykke afdeling, t-shirt med mærkelige/sjove prints afdeling og så er der en discount/mærkelige ting afdeling hvor hun viste mig et kort som hun har snakket om. Det er et verdenskort (fåes i to størrelser) i en slags plastik, hvor verden er helt guld. Det guld kan man så skrabe af de steder hvor man har været. Det er lidt cool.

Der var blandt andet også en solbrille afdeling derinde, og vi kom til at snakke om at vi godt kunne tænke os et par Ray-Bans hvis vi engang fik råd. Tilfældigvis går vi så forbi Sunglass Hut 5 minutter efter, hvor vi lige kigger ind til udsalget. Jeg falder ret pladask for et par Ray-Bans som altså også ender med at komme med mig hjem. ups. Men jeg er godt tilfreds med købet til den fine sum af 57€ - altså under halv pris!



Madrid, du er så god ved mig <3
Glæder mig til at se hvor god Barcelona kan være ved mig!

Weekenden

Undskyld at internettet er så dårligt her, indlæggene bliver aldrig udgivet... Jeg skal gøre det til en vane at gå ind og tjekke bloggen efter jeg har udgivet indlægget, og se om det egentlig er der.
Nå, men i skal ikke snydes for søndag, som egentlig ikke var vildt begivenhedsrig, men hold op hvor havde jeg brug for sådan en dag!

Fra 13-15 går børnene til fritidsaktiviteter i country clubben, hvor de alle har golf og pigerne har rulleskøjteløb. Den danske au pair jeg mødte lørdag valgte også at tage med sin værtsfamilie i klubben, så vi kunne ses og nyde det gode vejr. Hendes børn har godtnok aktiviteter fra 12-14 så vi overlapper kun en time. Vejret var vildt lækkert med høj solskin og vi nød det i fulde drag. Det føles allerede som om jeg har kendt Marie meget længe! Eftermiddagen brugte jeg med søde Amber, da vi begge havde brug for at komme lidt ud. Vi fik noget frokost og bagefter tog hun med mig hjem for at hente mit kamera og blive vist lidt rundt i mit nabolag. Vi havde nemlig besluttet os for at lege turister ved Bernabéu. Der gik vi hen, og tog en heeel masse billeder uden for stadionet! Vi var der først ved 17:45-tiden og de lukker klokken 18:30 for rundvisningerne indenfor, så det valgte vi at vi ville gøre en anden dag med nogen af de andre piger.






Et lille bonusbillede som jeg synes var sjovt... Nogen havde efterladt en cap på en bil
Søndag aften gik med at færdiggøre afleveringerne til om mandagen... Blev dog færdig, men det krævede en hvis viljestyrke! Nu er jeg så igang med at færdiggøre afleveringerne til næste mandag, da jeg jo tager til Barcelona imorgen!! Wuhu, glæder mig :-)

søndag den 26. januar 2014

FITUR

Af en eller anden mærkelig grund, er det indlæg jeg skrev igår aftes først blevet udgivet nu her, hvor jeg opdaterede bloggen igen.... Nettet er altså utilregneligt her. Nå, men derfor skal i ikke snydes for et indlæg i aften. Jeg har haft en vild og pakket weekend! Lørdag startede ud med at vi efter morgenmaden tog til FITUR som er en messe om international turisme, som blev afholdt her i weekenden. Sådan kort fortalt er det lidt ligesom forårsmesse i Aalborg (til de af jer der kender det), hvor det altså bare er en masse stande fra forskellige lande, hvor man kan få en hel masse brochurer og informationer, og bestille rejser der er mellem 30-60% rabat på hvis man bestiller dem på messen. Derudover er der så ting der lokker folk til - balloner, slik, mad osv for at det også er noget for børn. Der var ofte også noget der repræsenterer landet, som folk der er klædt ud i nationaltøjet, folk der spiller på instrumenter fra landet osv. Der var blandt andet også et sted hvor vinderen af Masterchef Junior Spanien kom og lavede is til børnene. Der var en bunke forskellige haller, men vi så kun Europa, Amerika, Afrika og mellemøsten, før der var så mange mennesker at vi valgte at tage hjem.














Efter messen blev pigerne og jeg kørt hentil min værtsmors fætter, hans kone og deres to børn. Her legede pigerne med deres piger, mens jeg hyggede mig super meget med deres au pair - som også er dansker! Vi snakkede løs i de tre timer hvor pigerne legede og nød det bare rigtig meget. Hun er bestemt en pige jeg kommer til at se mere til

Træthed!

Det er så nu jeg burde komme med et fyldestgørende indlæg om min dag som har været meget oplevelsesrig. Det bliver altså bare ikke nu, for jeg er fuldstændig smadret! Her får i bare lige et lille stemningsbillede fra idag:


Imorgen bliver sikkert ligeså stressende. Hvornår skal jeg dog få lavet det sidste af mine spansklektier til på mandag?? 

onsdag den 22. januar 2014

Træning

Som nogen af jer måske kan fornemme vil jeg gerne prøve at spise sundere og dyrke mere motion. Ikke bare fordi jeg er i Madrid, men fordi min krop har godt af det. Jeg har bare besluttet mig for at det her er en god mulighed, fordi jeg har rigtig god tid og kan starte på en frisk. Jeg får en hel del motion ind igennem hentning og bringning af børn - faktisk har jeg regnet mig frem til at det er 19 km om ugen. Og det er altså kun i hverdagene! Så er der måske noget mere i de weekender børnene er her. Derudover går jeg til svømning med de to ældste to gange om ugen. Vi var afsted første gang igår, og der var meget mere svømning i det end jeg egentlig havde forestillet mig. Børnene er helt vildt gode til at svømme, og de vandt begge to over mig i kapsvømning, selvom jeg gav alt hvad jeg havde! Der er kun baner til at svømme i - ingen fri leg steder. Så vi svømmede faktisk nærmest uafbrudt i 45 min, hvilket også er god motion. Derudover har jeg jo selvfølgelig meldt mig ind i et fitness center. Min plan er at komme derop hver dag muligt. Det vil altså sige alle hverdage hvor jeg er hjemme, og så lørdagene i de weekender hvor børnene ikke er her (hvis jeg er hjemme..). De har lukket om søndagen så det er en god tvungen fridag. Jeg meldte mig ind i fredags, havde min første træning lørdag og har trænet her mandag, tirsdag og onsdag. Mandag var jeg på et hold som hedder total training, som var ret godt, men svært at følge med når man ikke forstår sproget. Imorgen er mit mål at komme til body combat (som jeg har hørt så meget godt om i dk), men det starter klokken 9, så jeg skal være klar til at gå ligeså snart børnene skal i skole. Det er jeg spændt på om jeg kan få mig selv hevet igang til. Min regel er at hver gang jeg er i fitness skal jeg forbrænde over 1000 kalorier, som mit pulsur kan fortælle mig hvornår jeg har gjort. Igår var det en kamp, men ellers er det gået ret godt. Idag var det en kamp at komme afsted, for tredje dag i streg, men da jeg kom derop gik det fint. Kan forestille mig at kampen bliver noget større her på fjerde og femte dagen... 

Lørdag

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Her kan i ligesom fornemme mine kalorier og hvor lang tid det tager. Jeg ligger rimeligt stabilt faktisk, på en kurve over tid/kalorier, men som i kan se stoppede jeg tirsdag så snart den ramte 1000. Mine måltider sørger jeg for ikke er for kaloriefyldte, og jeg tæller kalorier hver dag. Det er lidt sværere til aftensmaden end de andre måltider, men så tæller jeg alt indtil aftensmaden og vurderer at aftensmaden ikke er så kaloriefyldt at jeg sprænger skalaen. Vi spiser næsten ingen kulhydrater her (har fået kulhydrater til aften to gange på to uger), men altid masser af grønt. Min kalorietæller siger mig at jeg indtager et sted mellem 1000-1400 kalorier om dagen - hvor jeg altså bare har vurderet aftensmaden udfra lidt søgning på nettet og lidt gætteri på mængden. Engang imellem spiser jeg lidt ekstra lækkert (spiste to stykker chokolade idag som var 125 kalorier), men så tager jeg også mig selv i at gøre lidt ekstra for det. Mit kalorieindtag er ret lavt, men jeg er mæt som er det vigtigste. Jeg er bare bange for at jeg rammer en solid mur om en uges tid, hvor jeg er godt træt af yoghurt og gulerødder. Men den tid den sorg.

Jeg kan endnu ikke mærke nogen forskel (jeg ved godt jeg kun har været igang i to uger) og har altid været sikker på at jeg bare ikke er typen der bliver super excited over at træne efter noget tid. Folk påstår jo at man bare lige skal ind i det, og så bliver man mega glad for at træne. Jeg har ikke noget imod at træne, men som det er lige nu kunne jeg godt finde andre ting jeg hellere vil. Til gengæld er jeg super glad, stolt og fuld af energi lige efter jeg har fuldendt en træning, og er endnu mere interesseret i at spise sundt så jeg ikke ødelægger den træning jeg har haft. Mange har det sådan at når de har trænet må de gerne spise lidt flere kalorier, men jeg har det lige omvendt. Med en frisk erindring om hvor hårdt det var at forbrænde de kalorier går jeg altså ikke ud og fyrer dem af lige med det samme. Til gengæld er jeg slem til at spise lidt ekstra usundt lige inden jeg skal træne, fordi den erindring ikke er så frisk længere. Jeg er dog blevet ret opmærksom på hvor mange kalorier der er i usunde ting, og er totalt excited når jeg finder kalorielette ting der smager godt! Købte yndlings chokoladen fra milka med mælk og kiks i weekenden, fordi den var billig. Efter jeg havde købt den læste jeg bagpå og gik nærmest i chok... Hele pladen er 2000 kalorier, og sådan en kunne jeg let fortære normalt. Nu ligger den stadig og venter på at jeg falder i. Men så langt så godt ;-) 

Det blev godtnok et lidt langt indlæg men det er rart for mig at skrive det ned. Det giver både mere motivation og viden om hvordan min hverdag egentlig ser ud. På skrift kan jeg da godt se at jeg faktisk får en del motion - MEGET mere end før hvor jeg måske tog i fitness to gange om måneden og bilen var det letteste valg... Jeg glæder mig til at kunne se en forskel, for det skal nok komme :-)