torsdag den 31. januar 2013

Noget underligt

Er det virkelig allerede torsdag? Nå men det er vel en god ting at tiden går lidt hurtigt.. Imorgen går vi ind i februar, og så er der højest 207 dage til jeg står med fødderne i dk igen.. Og det skal i vide, fordi? Fordi jeg har haft nogen nederen dage hvor alt minder mig om Danmark. Selv regnen dufter af dansk regn, og så er det ikke sjovt længere. Jeg har ikke sådan rigtig hjemve, for det tror jeg ikke jeg kan få. Min hjerne ved bare godt at jeg ikke kan komme hjem før, så der er ingen grund til at spilde tid og kræfter på hjemve. Derfor har jeg nu alligevel en underlig følelse i maven. Specielt fordi jeg gik glip af verdens bedste lillebrors 18 års fødselsdag. Det er noget vigtigt, og jeg er træt af jeg ikke kunne være der. Det bliver ikke det sidste jeg går glip af, og dermed nok heller ikke sidste gang jeg har sådan en underlig følelse i maven...

Lige nu er alting lidt underligt. Sidste weekend var jeg jo stuck i Maryland så jeg kunne ikke lave noget spændende overhovedet. Til gengæld kunne jeg heller ikke bruge min løn, hvilket nok er godt nok. Kunne heller ikke bruge de ekstra penge jeg fik for ekstra babysitting, så min konto bugner. Ikke nok med det får jeg løn imorgen og skal babysitte ekstra igen lørdag aften. Rig? Det tror jeg nok. Det er vel positivt. Har ikke rigtig nogen venner (det lyder ensomt, og det er det egentlig også), og vores au pair meetings er enten underlige eller umulige at komme til. Nu får vi at se om jeg kommer til det på søndag, selvom det faktisk for en gangs skyld virker spændende. Og ja, så er den weekend gået. Og så er jeg halvvejs igennem mit ophold. Halvvejs igennem mit fravær fra venner, familie og ikke mindst alkohol (alkoholiker much). Alt er underligt lige nu. Måske ændrer det sig snart, måske ikke. Men på den anden side, underligt kan man leve med.

Underligt indlæg? Måske. Men så er det jo bare ligesom alt andet :-) I får lige nogle underlige men memorable billeder med (fra dengang jeg havde et liv). Håber i stadig har det godt.
Kærlighed fra USA

















lørdag den 26. januar 2013

Maryland og andet gøjl

Jeg sidder lidt fast i Maryland fordi C gerne ville ned til sine forældre, og da vi tog afsted torsdag pga snevejr fredag, blev jeg nødt til at tage med eftersom jeg jo skulle arbejde fredag.. Det er lidt kedeligt og havde egentlig nogle ting jeg gerne ville have ordnet denne weekend - havde jo ikke tid sidste weekend da jeg havde besøg af Franzi. Så nu kan jeg altså få blogget en smule. Skriver fra ipaden, jeg glemte min converter derhjemme :-( supersurt. Godt de har en ipad lader her!

Nå, men sidste weekend var Franzi her og det var bare super hyggeligt! Hende havde jeg savnet meget.. (Hvis nogen ikke ved hvem Franzi er, så er det en god au pair veninde tilbage fra min tid i Texas). Vi lavede lidt seightseeing og så ting som jeg nu har set en million gange, og kan se en million og én gang når mine forældre og bedstemor besøger mig :p derudover shoppede vi selvfølgelig lidt, spiste god mad forskellige steder og var i biografen en enkelt aften. (Okay jeg får det til at lyde som om hun var her i flere uger, men hun kom fredag aften og tog hjem mandag morgen). Vi så "silver linings" som er den underligste film jeg nogensinde har set!! Den er slet ikke et biografbesøg værd, så ved i det. Men det var alligevel lidt pudsigt at filmen er indspillet i philadelphia, det anede vi slet ikke før vi så den. Så jeg kunne ligesom sidde og følge med i hvor de var og sådan, det var meget hyggeligt. (Billeder kommer, men de kan kun være nederst i indlægget når man skriver fra iPad, så de kommer alle til sidst!)

Ellers går det mig meget godt. Bedstemor var sød at tage W igår, så jeg kunne se Danmark smadre Kroatien (pga en smule sne blev skolerne lukket, og bedstemor er skolelærer, så hun havde masser af tid). I aften ville jeg gerne se melodi grandprix, udelukkende fordi Mohamed er med (og jeg er mega sej at have gået på skole med ham...), så det ville være sjovt at se. Men ja, det kan så bare ikke lade sig gøre desværre.

Det var alt herfra lige nu. Hvis jeg keder mig alt for meget resten af weekenden kommer der nok nogle ligegyldige indlæg senere hen :-) nu kan jeg dufte baconen er færdig, så her får i lidt billeder fra min sidste weekend. (Kan ikke skrive billedetekst, så fantaser selv ved de mærkelige billeder!)















tirsdag den 22. januar 2013

God energi!

Vil bare lige give lidt god energi herfra :-) sne udenfor og -8 grader!







fredag den 18. januar 2013

Fancy friday

Okay vil være bedre til at blogge om små (og eventuelt ligegyldige) ting, bare så der sker en smule herinde.

Idag er det fredag og det betyder fancy fredag for W! Han har en masse fancy tøj som han så bruger hver fredag for ellers vokser han ud af det. Han er en MEGET stor baby, som passer tøj mellem 18 og 24 måneder. Jep, selv er han 11 måneder, so i kan jo do the math :p
Han har derfor en del fancy sommer tøj der er købt på forhånd, men som altså snart bliver for småt. Desværre er det ikke lige årstiden for t-shirt og shorts (og slet ikke når han kun kravler og ikke går endnu - så er udækkede knæer nemlig lig med ømme knæer). Vi havde derfor et lille photoshoot idag, hvor han var både påklædningsdukke og model. Jep jeg hyggede mig! De to første outfits er sommertøjet og det sidste er det han endte op med at have på. Måske kan man ane bleen forneden, for den er heller ikke helt stor i størrelsen!

Enjoy:



















Virkelig??

Okay jeg beklager, vidste ikke det var SÅ lang tid siden jeg havde skrevet.. Tænk jeg ikke engang har skrevet om min nytårsaften. Nå ja, måske fordi jeg var syg, ikke fik noget at spise og gik i seng før klokken 24... Well, så kan man vel godt forvente at næste år bliver bedre, så det vil jeg glæde mig til!

Well, grunden til jeg ikke har skrevet er fordi jeg ærlig talt ikke har noget at skrive om whatsoever! Har levet det syge kedelige liv, men det har alligevel været godt til mig. Op, arbejde, fri, spise, sove. Weekend, sove længe, spise, se film, sove, spise, se fjernsyn, sove... Spændende much, i know. Nå, men imorgen kommer Franzi så det bliver godt til både mig og bloggen! Hun tager hjem igen mandag morgen. Hold op den her arbejdsuge er gået stærkt!! Og jeg frygter allerede for næste uge fordi jeg ikke får min rutinemæssige afslapning den her weekend - doven much, undskyld :-(

Nå men nu har jeg heller ikke mere at skrive, og alle mine muskler skriger på afslapning. Ja, det mest spændende jeg har foretaget mig i det nye år er at melde mig ind i fitness.... Av!

Nyd et billede eller to.. Hvis jeg har nogen nye på ipaden:









mandag den 31. december 2012

Gaver og shopping

Jep, juletiden har ført en masse nye godter med sig! Enten i form af gaver, eller noget jeg selv har shoppet mig til.


Her ser i en hjemmelavet bog med billeder og citater, som jeg har fået af to meget søde piger fra Danmark - nemlig Ashti og Sejla. Bogen består af rimelig mange sider, men her har jeg samlet de bedste (og mest passende....) billeder. Jeg elsker jer!!


Det her er de fleste af mine julegaver fra værtsfamilie + Franzi. Jeg fik også et gavekort til manicure (som skrevet i tidligere indlæg) og nogle strømper af J's forældre.


Det her er mine gaver hjemmefra. En engelsk version af nogle af H. C. Andersens eventyr fra Bedstemor, fine fine øreringe af mor, far og lillebror (helt til venstre), søde øreringe af Mia, og gavekort til bodyshop af Lise, som jeg har brugt på bodyscrub (ikke på billedet, er taget i brug..), øjencreme og rense servietter. Derudover er det hoppet nogle penge på kontoen - sådan nogle gaver kan jeg godt lide ;-)


Lidt selvforkælelse i form af fire 3/4 ærmede trøjer, på juletilbud. Og ja, de er ens, men det er OK når de kostede $3 stykket!


Mere selvforkælelse i form af en helt fantastisk blød sweater og et skønt tørklæde


Ting fra min stocking: lidt slik, sæbe, speciel balsam og en lille filt-pung


Mit juleaftens-outfit som jeg købte lige før jul - har ikke noget fuldbillede med det på, tror jeg ikke


Mest selvforkælelse (læs: dyreste ting), i form af skønne støvler, hørebøffer, en lille højttaler (JA, den er skide smart, og er med opladeligt batteri i!) og et selvdesignet armbånd

Af min søster fik jeg et gavekort til en times massage og et gavekort til en hjemmeside hvor jeg kan designe mine egne iPhone-covers. Hvis jeg selv skal sige det, har høsten (og min selvforkælelse...) været ret god i år ;-)
Der mangler helt sikkert nogen ting... Både ting som jeg ikke magtede at finde frem, ting jeg ikke lige umiddelbart kan finde og ting som jeg sikkert også har glemt jeg har købt/fået. Bl.a. ved jeg at mit dejlige nye hårbånd mangler, som i kan se på flere af billederne i de tidligere indlæg... Det ved jeg ikke hvor er. Derudover mangler også nogle samler-shotsglas jeg købte i ESB. Jeg mistænker min søster for at have taget begge sæt med hjem, eftersom hun også købte nogen. Jeg kan i hvertfald ikke finde dem! Det kunne selvfølgelig også godt være det ville hjælpe at rydde op på værelset. Og ja, så købte jeg en I<3NY sweater, men den har jeg på, så den magtede jeg ikke lige at tage billede af. 

Ih hvor jeg hygger mig her på nytårsaften, med at skrive blogindlæg ;-)
(P.S. hvis min tegnsætning (specielt komma) er elendig, så ved jeg det godt... Jeg kan slet ikke finde ud af det længere, og sletter og genskriver alle mine kommaer, men magter ikke tænke så meget over det. I overlever vel nok!)

HUGS AND KISSES :-*

NYC - I love you!

Den 26. var Anja og jeg i NYC. Vi stod tiiiidligt op for at fange en bus til NY, som altså endte med ikke at gå helt efter planen.... Jeg havde for længst købt busbilletter til os tur-retur og vi tænkte derfor ikke på at troppe op på busterminalen en evighed før bussen gik - så længe vi var der før bussen kørte, mente vi jo at vi ville få den plads vi havde betalt for. Da vi ankom til busterminalen, var der en insane lang kø foran os. De begyndte at boarde på bussen der skulle køre klokken 8:00 (altså, vores bus), og vi kunne da godt se der var flere mennesker foran os end der kunne være på bussen. Pludselig siger de at der er fyldt og resten må vente.... Øh, nå, tænker vi. Vi har betalt for vores busbillet? Da vi klager lidt får vi bare af vide at vi skulle have købt billet til express bussen, for det er den eneste bus hvor man er garanteret en plads når man køber billet. Jamen fedt, det informerer i ikke lige frem om på jeres hjemmeside! Der kører så en express bus klokken 8:15, den boarder de og fylder op med folk som ventede på alm. bus. Vi kom stadigvæk ikke med... Folk var lidt mugne i køen, hvilket jeg synes er fuldt forståeligt! Derfor bestilte de en ekstra bus, som ville komme indenfor 20 min. Klokken ca. 9:00 var vi så endelig på en bus på vej mod NYC - en bus der ikke engang var halvt fyldt. Det kan da ikke være særlig god forretning for dem! Nå, selvom vi hader Philadelphias bus-system, så var vi endelig på vej mod NYC!

2t og 10m senere var vi i hjertet af NYC hvor vi blev sat af, godtnok en time efter planen, men vi kom i det mindste frem! Vi kom op fra undergrunden og stod i det store dejlige NY, lige uden for New York Times (på 42nd and 5th). Efter en liiiille smule bøvl med at finde vej (undskyld..) var vi på vej mod Empire State som var vores første stop på turen. Vi gik forbi Times Square på vej derhen, så vi stoppede og fik noget at drikke fra Starbucks, og kiggede ellers bare lige hurtigt på TS - vi regnede nemlig med at komme tilbage. Videre gik vi og endte efter noget tid ved Empire State Building. Det er slet ikke slemt at gå rundt i NYC da der er ret meget at se på over det hele, og nu var der jo altså også kun 1,5 km. Før vi nåede helt derhen blev vi stoppet af nogle sælgere fra ESB som kunne sælge os hele turen (minus helt op til toppen) plus deres skyride. En ekstra bonus hvis vi købte ved dem (fordi vi fik skyride med) var, at vi ville springe over køen og komme direkte op på skyride niveauet. Selvom selve skyride ikke var helt vildt meget ved, betalte vi altså kun $10 mere end andre betalende, og sprang samme tid en 2 timers kø over, så i sidste ende kunne det efter vores mening godt betale sig. Var vi kommet dagen før, havde vi sprunget en 4 timers kø over - tænk over det, hvis i nogensinde skal i ESB!






Fra selve ESB er der nok ikke så meget at fortælle. Skyride er en lille sal man sidder i, hvor man ser noget af NYC og dets seværdigheder, som er filmet fra en helikopter (deraf skyride). Nu kan jeg selvfølgelig ikke huske hvad det hedder, men kan i huske den forlystelses-bil man kunne komme i på markeder og evt. andre steder? Hvor bilen laver bevægelser efter det man ser på skærmen. Nevermind, det samme gjorde de her sæder altså, hvilket jeg tror var det man betalte for. Selve bevægelserne var nu helt OK, men kvaliteten på skærmen var elendig! Informationerne var dog vældig informerende... (hæhæ). Så er det op igennem et museum som vi vist skippede ret meget :p efterfulgt af udkigstårnet. Det var vildt koldt og blæsende, men det var en god oplevelse! Desværre var der ret tåget, så det ødelagde lidt udsigten. For en sum penge ekstra kan man så komme længere op (fra 86. etage til 102. etage), hvilket vi valgte ikke at gøre da vejret var så dårligt, og at man efter min mening allerede var rigeligt langt væk fra alting - jeg tvivler på man ville kunne genkende noget helt deroppe fra.







Da vi kom ud fra ESB mødte et hvidt syn os - det var begyndt at sne rimelig kraftigt... Vi fik os noget frokost og satte ellers kursen mod Ground Zero. Vi tog metroen dertil, og efter at have fulgt nogen skilte der viste den forkerte vej (irriterende!), kom vi endelig til det rette sted. Desværre var der bare vildt mange mennesker, og vejret var som sagt ret elendigt og begyndt at vende over i mere regn-agtigt. Det viste sig også at man skulle have bestilt billetter i forvejen (dog er det stadig gratis), hvilket vi har fået af vide vist kun er pga. jul/nytår hvor de har rigtig mange besøgende. Så ja, som i nok kan gætte endte vi med ikke at se det. Det skulle vist heller ikke være så overvældende lige nu, da orkanen Sandy oversvømmede det hele og ikke gjorde noget godt for monumentet - derudover er museet lukket for renovationer. Godt jeg skal tilbage og besøge det med den pukkelryggede til Marts :-)

Efter vores mislykkede tur dertil tog vi metroen tilbage mod det mere centrale Manhattan, hvor vi begav os mod Rockefeller Center og Plaza. Hvis nogen ikke ved hvad det er, så er det dét sted hvor Kevin bliver fundet af sin mor i "Alene Hjemme 2", foran det store juletræ der står på Plazaet til jul. Det regnede efterhånden ret kraftigt, så vi gik først ind i centeret og osede (shoppede....) lidt og sad og hyggede. Da klokken efterhånden nærmede sig en tid hvor vi blev nødt til at forlade stedet for at vi kunne nå at tage billeder ved juletræet udenfor, lidt på Times Square og stadig nå vores bus, begav vi os ud i den evige regn. Det tog en krig at få taget nogle gode billeder sammen ved juletræet, fordi folk åbenbart ikke er ligeså gode fotografer som Anja, hvis du spørger hende :p Videre mod TS stadig i forfærdeligt vejr, hvor vi slog smut forbi m&m's og disney butikken, tog billeder og endelig begav os meget våde tilbage til busterminalen.





Selvom vejret ikke var med os, hyggede vi os nu rigtig meget. Den største grund til at vejret var nederen var selvfølgelig, at vi ikke fik brugt vores kamera så meget som vi gerne ville, fordi vi ikke kunne have det fremme hele tiden. Men alt i alt, var det en skøn tur. Busbilletten var forholdsvis billig, så selvom vi ikke så så forfærdeligt meget, var det nu stadig det hele værd. Jeg kommer nok tilbage igen flere gange i løbet af mit år her, med sådan en forholdsvis kort bustur og højst $10 hver vej, så kan det vist ikke undgåes! Nu blev det her indlæg altså også ret langt... Håber i overlevede! De fleste af jer er nok ved at drikke jer fulde og hygge jer rigtig meget i venners lag, eftersom klokken er 22 i DK og det er nytårsaften. Jep, jeg hygger mig alene på et meget rodet værelse, men jeg magter ingenting!

HAPPY NEW YEAR, EVERYONE!