tirsdag den 11. december 2012

December-weekend i Philly

Jeg havde en meget travl weekend!! Sådan da.. Når jeg ikke lavede noget sørgede jeg for at slappe godt og grundigt af, og droppede derfor bloggen i weekenden. Nu får i så hele smøren på én gang:

Fredag
Min weekend startede tidligt, nemlig allerede fredag aften (det har jeg sjældent prøvet siden jeg kom til USA!), sammen med Sophie og Aurélie (en anden fransk pige). Vi tog i Wells Fargo Center for at se NBA-kampen Philly 76'ers imod Boston Celtics. Jeg havde hørt at Celtics var temmelig gode, så jeg forventede ikke noget stort af selve kampen, men blot hele oplevelsen i sig selv. Da vi først kom ind i salen, eller hvad det nu hedder, var det lige før jeg blev højdeskræk!! Vi skulle sidde på 3. øverste række, og da en basketball bane jo ikke er særlig stor, så er det altså opad i stedet for udad... I starten var der ikke ret mange mennesker, men efter 1. quarter blev der ligeså stille mere fyldt, og stemningen steg betragteligt - især da Philly faktisk også viste sig at være temmelig gode! Hele kampen var meget lige, og endte faktisk lige. Derfor var de ude i 5 minutters overtid, hvor Celtics førte hele tiden, indtil 10 sekunder før slutfløjtet hvor Philly scorede, hvilket betød en sejr til os! Der var sygt god stemning efter det, også udenfor. Imellem quarter'sne var der alt muligt underholdning som, selvfølgelig, cheerleaders, men også andre ting som t-shirt kanon, faldskærms-udsmidning og "the lucky row", hvor en række vandt noget, i dette tilfælde den nye film TED. Der var selvfølgelig også det berømte kyssekamera, og et fankamera der viste forskellige folk der gik amok i dansk osv. Sidst, men ikke mindst, var der deres fansang som alle stod op og skrålede med på - og siden har jeg så haft den sang på hjernen. Nu kan i jo selv lige nyde den ;-)



Se i forhold til den anden side - vi sidder ovenover de der
lysene bannere...
Beat the celts!!
Mig før kampen
Aurélie, Sophie og jeg
SIXERS WIN!!
Lørdag:
Lørdag sov jeg længe, for det havde jeg brug for! Så skypede jeg med min storebror, hvilket også var tiltrængt :-) Senere var J på arbejde fordi han var blevet tilkaldt, så C, W og jeg tog ud og kiggede på "Running Santas". Det er en pubcrawl hvor folk skal være klædt ud som julemænd/kvinder, og så skal de løbe ned af en af Philadelphias største veje og så kan de få billig øl på de pubs de kommer forbi. Til sidst er der så en stor indelukket plads hvor de kan feste. Og nå ja, der var så 5000 julemænd der deltog ;-) Vi missede selve løbet, vi troede det var klokken 17, men det var klokken 16. Men vi så da stadig en masse udklædte, og gik forbi deres endestation.
W og Jule-slash
Julle og W
"Running" santas
Endestationen for julemænd og -damer
Søndag:
Søndag sov jeg længe igen! Derefter skypede jeg med min mor og far, som jeg efterhånden gør ret tit.. Men det er super rart :-) Senere på dagen var J, C, W og jeg i den Christmas Village som jeg også var med de andre au pairs. Vi gjorde det fordi C gerne ville have et billede af os allesammen med julemanden (hvis i kan huske W's sidste møde med ham, ja, så var det altså ikke bedre denne gang...). Derefter spiste vi frokost der (tysk mad, da det jo er en tysk jule-by), og til sidst så vi et juleshow i comcast-bygningen. Har kun ét billede fra juleshowet fordi jeg skypede med Lise så hun kunne se det. 

Lysshowets begyndelse...
Familie Jule-billede
Søndag aften fik jeg lige catchet up på noget julekalender, og ellers bare hygget. Kan slet ikke forstå der kun er 12 dage til min søster kommer! Uhh hvor bliver julen altså hyggelig :-) Anderledes - men helt sikkert god! Det glæder jeg mig rigtig meget til at skrive om.

Mandag:
Klokken er allerede 20, tiden flyver for meget!! (I hvert fald min fritid...) Så nu er der aftensmad og så er det julekalender efterfulgt af putsove, så jeg er klar til en dag imorgen. 
Mange varme jule-kram herfra!

onsdag den 5. december 2012

Again with the magic!

I min pakkekalender fik jeg igår sådan et sjovt lille magisk juletræ, som faktisk er en vildt sød opfindelse. Desværre holder den ikke så længe! Juletræet er af pap/papir whatever, som man skal samle og så "sprede" bladene. Derefter skal man vande det med sådan noget magisk vand som følger med, og så vil træet så blomstre. Ja, det er svært at forklare, det skal ses :p

Det magiske træ - usamlet
Før og undervejs - fancy instagram
Før og undervejs - mere fancy instagram
Fuldt udvokset, fancy nok i sig selv ;-)
Er det ikke bare sødt?? Det er super skrøbeligt, bare man snitter det så falder duskene af.. Men ja, det holder heller ikke særlig længe, 24 timer står der på pakken. Men det er sødt så længe det varer :-)
Man kan da sige det har været en magisk december for mig allerede, med magic garden og magic tree ;-)

Idag i min pakkekalender var der igen et citat:

"A perfect sister I am not, 
but thankful for the one I've got"

OG min søster lyver aldrig! Hæhæ. Hun er nu så sød <3
xoxo

Philadelphia Magic Gardens

Den 1. december mødtes jeg jo med en ny pige, Sophie fra Frankrig. Vi mødtes downtown for at spise en lille smule før vi tog i Philadelphia Magic Gardens, som hun gerne ville se. Vi endte på McD, og sad der i rigtig lang tid og snakkede, hvilket var virkelig rart, så vi kendte hinanden en lille smule før vi lavede en hel masse. Philadelphia Magic Gardens er et mosaik-galleri, altsammen lavet af kunstneren Isaiah Zagar. Der er ikke så meget at fortælle, billederne taler for sig selv.



Sophie




Bagefter tog vi i Macy's fordi Sophie gerne ville skrive brev til julemanden ;-) Hun er lidt et legebarn, men hun er nu meget sød! Så så vi også Macy's store juletræ, og måske skal jeg se deres berømte lysshow i weekenden. Til sidst sad vi på Starbucks og hyggede med noget varmt at drikke og en lille kage. Det var virkelig en hyggelig dag, og meget rart at se hende inden vi skal til en kamp på fredag, som vi aftalte før vi så hinanden. 

Juletræ i Macy
Mit brev til Julemanden
Santa Mail! 
Varm Kakao og snemand-kage!
Og nå ja, den kamp jeg snakkede om: Skal med Sophie og en af hendes veninder ind og se NBA kamp, Philly 76'ers VS Boston Celtics. Jeg vil egentlig helst holde med Celtics fordi jeg har fået af vide de er gode - men det er vist ikke så sødt mod Philadelphia. Jeg kan godtnok ikke reglerne for basketball, men derfor kan det da godt være spændende ;-) Glæder mig i hvert fald!
Det var det herfra - stay tuned, er i bloghumør idag!

mandag den 3. december 2012

2. december, og ren hygge

I dag har været en hygge-dag. Var til mit første au pair møde her i Philadelphia, og der er en ting jeg lige skal vænne mig til: at vi er 40 au pairs med min områdeleder.... Vi var nok 12 i San Antonio, så det her er ret overvældende! Jeg fik dog shanghajet nogle tyske piger, som det altså virker til jeg kan bedst med. To tøser kaldt Jasmin og Steffie, men som desværre også bor ude i forstæderne, ca 40 min fra mig. Det var meget hyggeligt, men jeg blev der nu ikke så længe. C kørte mig derind sammen med W så de blev og kiggede sig omkring mens jeg var med de andre au pairs, og tog mig så med hjem igen. Dette julemarked blev så også stedet hvor W så julemanden for første gang. I kan jo selv vurdere udfra billedet hvordan i synes det gik ;-)
Nogen af de andre au pairs. Billedet blev dog taget laaaang tid
før de fleste ankom
W's møde med julemanden. (Billedet er i en plastiklomme, deraf genskinnet)
Da vi kom hjem spiste vi pizza, pyntede juletræ og drak eggnog (dansk: æggemælk (googlet, men det lyder klamt på dansk)) og hørte masser af julemusik. Resten af aftenen skal jeg bare slappe af og lade op til en crazy uge. C skal på forretningsrejse mandag aften - onsdag aften, så tirsdag og onsdag bliver nogle lange dage da J arbejder fra 8 (dvs jeg starter 7:30) til 19 (dvs. jeg slutter 19:30....), så torsdag og fredag bliver højst sandsynligt korte dage for mig, og fredag aften sker der igen noget spændende :-)))

Juletræet, med W's gaver so far
Kram fra Julle

søndag den 2. december 2012

Det sørme, det sandt, december

Glædelig første december kære venner og familie!
Dagen startede rigtig hyggeligt ud, og er udelukkende blevet bedre som tiden gik. Jeg startede ligeså stille ud her til morgen med julemusik og nissehue, imens jeg pyntede den smule jeg kunne: mit kalenderlys og julepynten fra mor og far. Senere var jeg ude og hygge med en ny veninde Sophie fra Frankrig som jeg kan rigtig godt med. Vi hyggede meget, men det fortjener sit eget indlæg så det kommer imorgen. Bagefter gik jeg på jagt efter julelys, efter inspiration fra min søde veninde Lise (se hendes blog her: liseschevingnielsen.blogspot.com). Da jeg kom hjem med julelys og ville hænge dem op fandt jeg endnu en pakke adresseret til mig! (Hint: Vil du have en plads på bloggen, så send en pakke ;-)) Jeg elsker alt familie og venner jeg har omkring mig, som åbenbart tænker på mig - det betyder virkelig meget!! Denne gang var det fra min helt fantastiske søster, som sendte mig en pakkekalender! Hvis jeg nogensinde har sagt andet, så tager jeg det i mig igen: jeg elsker min søster rigtig højt <3 Så jeg fik pyntet op med min nye pakkekalender og julelys, og endte faktisk op med det resultat at jeg har et mere pyntet/hyggeligt værelse end jeg nok nogensinde har haft i Danmark... Haha. Det er så hyggeligt bare at kunne sidde i skæret fra julelys og kalenderlys og ikke behøve det almindelige lys. Der er nu intet som jul :-)

Julehumøret er i top!
Min meget kreative kalenderlys-dekoration :-)
Mit jule-spejl
Julelys
Dårlig kvalitet pga. al lysen, men i kan fornemme hyggen ikke?
Min fantastiske pakkekalender <3
I pakkekalenderen fra min søster er der, som i kan se på billedet, skiftevis gaver og papirsruller. Nu vil jeg ikke begynde at generalisere papirsrullerne, men med sådan en for den første december tror jeg at jeg kan sige de alle er citater af en slags. Men man ved jo aldrig, min søster har det med at overraske! Dagens citat var:
"If I could pull down the rainbow 
I would write your name on it 
and put it back in the sky, to let everyone know 
how colorful my life is with a sister like you."

That, my friends, is pure sister-love!

Imorgen står den på mit første au pair møde i Lovepark (nå nej, det ved i ikke hvad er endnu. Det kommer i mit sightseeing indlæg engang...) som er lavet om til et tysk julemarked her i december. Når jeg kommer hjem skal vi pynte juletræ, det hentede de idag. Lige nu skal jeg bare vælge hvilken af mine mange julekalendere jeg vil se. Jeg havde egentlig planlagt at se et afsnit af dem alle hver dag, men er bange for at komme til at forvirre mig selv for meget. På den anden side, kan jeg nok dem alle udenad alligevel. Oh well.
I'll be back soon, med masser af godter :-) December bliver en dejlig måned, og nu er der under 22 dage til min søster kommer. Hey, livet er da godt!
Savner jer alle!! Uendelige varme jule-kram fra nissepigen Julle

torsdag den 29. november 2012

Elsker at være begavet!

Måske er det fordi jeg er ved at falde af på den uden skole, men jeg bliver i hvert fald begavet andre steder fra så ;-)
Har fået en dejlig pakke af moar og far, som lige ved hvad de skal putte deri!

Pakkens indhold
W og jeg med vores nye nissehuer
W elsker sin nissehue, den er et kæmpe hit herhjemme! Ovenstående billede er allerede sendt ud til samtlige familiemedlemmer og har fået mange "ih'er" og "åh'er". Jeg ser bare fed ud :p Haha. Nu har jeg to skrabekalendere, og JA jeg har skrevet på hvilken jeg har fået af hvem så jeg kan se hvem jeg skal takke når jeg vinder millionen i år!

Jeg må hellere smutte, W er lige vågnet.
Vi ses på den anden side! 
Kram

Thanksgiving med dejligt selskab

Jeg havde en rigtig dejlig thanksgiving. I mine øjne var det en helt fantastisk dag fordi det ikke var alt for formelt og proppet med mennesker jeg ikke aner hvem er. Det var en stille og rolig dag med C's forældre, hvor vi efter frokosten så amerikansk fodbold (som alle vist nærmest gør på thanksgiving), og Redskins bankede heldigvis Dallas Cowboys, så humøret var højt herhjemme!

C's mor havde lavet en del af side-retterne hjemmefra så vi stod egentlig bare for kalkunen (måske nok det mest centrale, men også forholdsvist let at lave ;-)) og kartoffelmosen.

Langbordet med masser af mad
Første (og sidste...) omgang til mig
På tallerkenen ser i: Kartoffelmos med champignon gravy, grønne bønner, grøntsags kasserolle, spinat kasserolle, stuffing, brød og kalkun. 
Jeg nåede desværre ikke at få et billede af kalkunen inden den blev skåret ud, men det er der ikke noget at gøre ved - den smagte nok ligeså godt ;-) Min yndlings af alt maden var grøntsags kasserollen (det gule i midten af tallerkenen), den var bare vildt lækker! (Eller, ER vildt lækker, for rester er der nok af, selv her en uge efter...) 
Kampen trak ud så den var først færdig lige da vi skulle spise så vi blev hurtige enige om vi ikke magtede at skifte tøj. Så jeg havde altså det samme outfit på hele dagen alligevel :p 
SÅ til desserten:
Thanksgiving tærter - æble, græskar og pekan
Æbletærte med flødeskum og frozen yoghurt
Græskar tærten smagte meget af brunkager.... Men den var bedre end jeg havde forestillet mig, for jeg forestiller mig ikke at græskar smager særlig godt! J og C's mor stod for alt maden, og jeg takker og bukker for en skøn dag og noget lækkert mad. 

(Jeg beklager at indlægget kommer så sent, men har haft travlt og nu er jeg ved at blive syg. Håber alligevel indlægget tilfredsstiller, og måske gør jer lidt sultne!)

Stay tuned!