fredag den 16. august 2013

Busy week!

Har haft en super travl uge med fuldtid på rose poultry igennem et vikarbureau, spejder både tirsdag og onsdag og middag med en god ven torsdag. Idag har jeg så sovet længe hvilket var virkelig tiltrængt efter i gennemsnit 6 timers søvn hver nat, efterfølgende har jeg bare slappet af og lært mig selv "the cup song". Lidt mærkeligt jeg ved det godt, men det er da meget sejt at kunne ;-)
I lørdags sagde jeg farvel til min storebror og svigerinde som i tirsdags rejste til Østrig hvor min storebror skal være i virksomhedspraktik som sit 9. semester. Så det har været en travl uge! Lige nu sidder jeg derfor og hygger med chips, chokolade og Harry Potter og dødsregalierne part 1, som jeg er kommet til i mit Harry Potter maraton, inden den imorgen står på arbejde på kroen klokken 12 :-)


xoxo


torsdag den 8. august 2013

Nibefestival

Fredag den 6. juni var jeg på Nibefestival for at nyde sommeren, lidt lækkert musik og min bedsteveninde. Det var første gang for os begge to og kunne måske godt være en lille smule ærgerlig over at vi ikke indtog mere alkohol end vi gjorde (Lise var syg), men det var stadig en skøn dag. Vi stod i kø uden for i 100 år og nåede derfor ikke at se Mads Langer, men han var heldigvis heller ikke vores favorit for dagen. Vi startede derfor ud med at høre Eivør Palsdottir, hvor vi bare sad og nød musikken da der ikke var så mange tilskuere. Derefter fandt vi vej til Noah som gav en brandgod koncert og selvom vi ikke kendte alle sangene var stemningen uden tvivl helt i top. Så var der egentlig en pause i programmet hvor vi ikke havde nogen vi var vilde efter at høre. Vi satte os derfor ned til den lille ølbod der er lige når man kommer ind, og nød den berømte baconburger. Livet var sku herligt der i solen med burger, somersby og godt selskab. At vi blev solskoldede mærkede vi først dagen efter...

Efter et par timer der i solen mødtes vi hurtigt med Lises søster og hørte en lille smule af Panamah inden vi begav os ned for at se Ke$ha. Ke$ha var fantastisk!! Jeg synes virkelig det var en god koncert og en af de eneste der rigtig gjorde noget ud af sceneshowet til min store begejstring. Lise kunne åbenbart ikke så mange af sangene, men jeg var alligevel ret godt up to date hvis jeg selv skal sige det. Og så er hendes sange jo lige til at gå amok til (hence, savnet af alkohol i blodet). Så gik vi op og hørte Xander som vi begge synes var ret dårlig live, og desværre havde han ikke nogen af de lækre fyre med som han har lavet sange med. Som kronen på værket var elskede Rasmus Seebach den sidste og han skuffede selvfølgelig ikke. Han har ikke noget sceneshow som sådan, men han er bare fantastisk god til at få tilskuerne til at mærke hvad han føler og rigtig synge med allesammen. Jeg er en kæmpe fan af ham og alle hans sange (og er åbenbart ikke den eneste...). Så gik turen hjemad efter en skøn dag, men vi var ret enige om at vi var glade for at blive hentet og ikke skulle tilbringe natten i telt...

Ke$sha
Noah
Min søde veninde <3


Jeg kunne i hvertfald godt finde på at tage på Nibe Festival igen, hvis der til de fremtidige festivaler skulle blive stablet sådan en lækker kunstner-dag på benene igen. Jeg var fan!
xoxo

onsdag den 7. august 2013

Hygge på landet

Var sammen med en skøn veninde idag som jeg ikke ser så tit. Vi hyggede på gjøl og fik snakket igennem, når nu der går så lang tid imellem. Glæder mig til at se mere til hende når hun snart flytter til Aalborg :-)
Vi sad udenfor hele eftermiddagen hvilket resulterede i en solskoldning - var solen virkelig så skarp idag?? Det var den vel.... 





Det var lige et hurtigt tjek in - har altså ikke glemt jer!
Xoxo






lørdag den 27. juli 2013

Velkommen hjem!

Uha, har fundet ud af at der faktisk er nogen der læser med, så må hellere til at være lidt mere pålidelig hvad indlæg angår! Det er altså mit sommerforsæt fra nu af (kan man ikke godt have sådan et??)

Min skønne søster kom hjem fra USA onsdag, og det har været super hyggeligt at have hende hjemme. Det er meget underligt at sidde 5 omkring bordet nu og rent faktisk have en søskende hjemme, eftersom min lillebror er long gone det meste af tiden....

Hun ankom i Aalborg lufthavn klokken 17:25 hvor der var en lille velkomstkomite til hende. Efterfølgende tog vi hjem for at grille og hygge, hvilket som altid var vildt lækkert! De seneste dage har hun døjet med borgerservice, pas, mobil osv, det skal jo desværre også til... Nu er hun så småt ved at være faldet til igen og håber på at få sig et lille job så hun kan tjene lidt gysser. Ellers chiller hun bare lidt rundt, spiser noget velkendt ikke-jødisk mad i huset og bare hygger sig.






En tårevædet men glad velkomst! 
Vi er glade for at have dig hjemme Anja :-*

xoxo

tirsdag den 23. juli 2013

Tattooooo

Wuhu!! Endelig oprandt dagen hvor jeg havde min tid hos tatovøren. Igår fik jeg udsmykket min højre fod med et motto jeg prøver at leve efter. Er super glad for resultatet! Det gjorde hammer ondt, specielt den øverste del mod anklen, og jeg er min søde veninde Lise evigt taknemmelig for at tage med og lade mig kradse hendes hånd op. Når jeg ser tilbage på det nu kunne jeg sagtens tage smerten tyve gange mere for samme resultat! 


Imorgen er dagen hvor min dejlige søster kommer hjem efter sine 12 måneder i USA. Er vildt stolt af hende og glæder mig til at have hende hjemme lidt, inden hun tager afsted igen for at studere i San Francisco. Kommer til at savne hende så meget!! Men det lader jeg være med at tænke på nu, nu skal jeg bare nyde hendes selskab inden hun smutter. 

Vi ses snart, har et par indlæg klar til jer efter arbejde idag :-)
Xoxo

torsdag den 4. juli 2013

Siiiiims

Har genfundet kærligheden til sims! Jeg tror alle unge mennesker har haft et crush på sims og det er bare knaldgod tidsfordriv.. Så nu har jeg investeret i et par udvidelsespakker til sims 3 og så går jeg under jorden et par dage ;-) Eller det gør jeg faktisk ikke, for skal arbejde i aften og imorgen aften. Har fået arbejde på en kro som tjener, så det er super hyggeligt! Lørdag står den så på nibe festival med min søde veninde Lise, vi skal op og høre noget lækkert musik :-) 


          Lise og jeg <3

Jeg er igang med at skrive indlæg af ældre kaliber men hold nu op det kræver noget af hukommelsen og så er jeg også ved at indsamle billeder rundt omkring. 

Glædelig 4th of july til mine amerikanske læsere. Det er en helligdag jeg er meget ked af jeg ikke fik lov til at fejre derovre, men jeg håber i giver den gas! 

Xoxo



mandag den 1. juli 2013

I'm back!

Hej allesammen!
Jeg troede på ingen måder at der var nogen der fulgte med derude længere. Der er måske heller ikke som sådan nogen der følger med, men der bliver da klikket ind engang imellem (sådan ca. 800 sidevisninger om måneden de sidste to måneder, selvom den har stået stille - så jeg er imponeret og glad!), så måske kan jeg fange dem der gør det. Jeg har besluttet mig for at skrive igen. Mest af alt fordi jeg rent ud savner det.

Min sidste tid har været ret turbulent, men nu har jeg været hjemme i lidt over 2 måneder og vil starte op igen. Jeg ved godt jeg ikke har det samme at skrive om nu jeg ikke er au pair længere, men jeg vil gerne gøre det til sådan en slags hverdagsblog hvor jeg kan skrive om lige præcis det der fylder i min hverdag. Måske er der ikke nogen der følger med (det håber jeg da lidt at der kommer til, bare en lille håndfuld) men generelt tror jeg også at det er godt for mig selv at skrive nogen tanker og ting ned. Har også været helt vildt glad for at have nogen ting at kigge tilbage på nu hvor jeg endte mit ophold i USA lidt anderledes end forventet. Så er det altså rart at kunne kigge tilbage og smile af de gode stunder jeg godt lidt kan glemme at jeg har haft.

Bloggen kommer til at handle om lidt forskelligt som; oplevelser, mode (min helt egen stil!), min hverdag, måske en smule fitness og ellers bare mine tanker. Er ikke den store tema-blogger, men jeg gør også det her mest af alt for min egen skyld. Da bloggen ændrer sig lidt drastisk skal jeg også lige have fundet på et nyt navn. For hvis i ikke blev bare en lille smule jaloux over mit liv i USA engang imellem så bliver i SLET IKKE jaloux over mit kedelige bonderøvsliv herhjemme ;-)

Måske bliver det en lille smule uoverskueligt her i starten, fordi for min egen skyld bliver jeg nødt til lige at følge op på de sidste ting der skete inden jeg tog hjem fra USA. Men måske finder nogen af jer også det spændende. Det kan i hvertfald være lærerigt hvis der er au pairs der læser med! Jeg håber ikke jeg har skræmt jer allesammen væk, og en kommentar ville blive ELSKET så jeg kan se hvem der læser. Hvis i alligevel vælger ikke at smide en kommentar kan jeg da i det mindste trøste mig med at jeg kan læse hvor mange sidevisninger jeg har haft. Om det så bare er folk der klikker forbi eller om de faktisk læser det, det må jo så forblive en gåde!

I dag er det Mandag den 1. juli - en god dag at starte noget nyt på! Jeg lover ingenting angående antal af indlæg, skal lige igang igen. Men jeg håber, og glæder mig til, at jeg bliver fanget af det igen.



xoxo