onsdag den 14. november 2012

Mere glæde!!

Kan nok slet ikke blive mere glad idag, hold da op! Det vrimler jo med pakker til mig ;-)
Har lige modtaget en pakke fra min søde tyske veninde franzi som heldigvis ikke har glemt mig endnu. Den bestod af Taylor Swifts nye album (internt), et billede af mig og hende og et sødt kort:

"Thank you for those wonderful 3 months! Hope we will see us again soon. Can't imagine what this strange and wonderful world would be like without you in it. Thanks for being you! Love, hugs and kisses as much as you need. Your special German friend <3"

Er da velsignet med verdens bedste venner - om de er danske eller ej!



Som min far nok ville have sagt: "du er da begavet, hva?"
JEP og jeg nyder det!

Den glæde..

En pakke kan sprede!
Modtog en pakke fra min søde veninde Lise idag, der er simpelthent ikke noget hyggeligere.

Hun var så sød at sende noget islandsk lakrids og nogle angora strømper, hun tænker så praktisk ;-) gaver er velkomne fra alle der skulle tænke den søde tanke! (Må selvfølgelig ikke skrive min adresse herinde så spørg efter den hvis i får brug for det ;-))

Dagen i dag må altså godt gå hurtigt... Siger jeg en time efter jeg har mødt :-( er bare så træt! Sidder i mine seje nye natbukser som er det blødeste jeg nogensinde har ejet!


tirsdag den 13. november 2012

Hverdag i Philly

Så er der kommet en lille smule ro på hverdagen i hjemmet i Philly. I dag da jeg havde W ude i barnevognen gik vi til en anden park - som lå lidt længere væk end først lige antaget :p Derfor fik jeg altså også set lidt mere af Philadelphia og fandt bl.a. en 7/11 som altså virker dansk for mig! Jeg fandt også ud af hvor der lå en metrostation, men det er sikkert ikke den der er tættest på mig. Det endte altså med at jeg gik 6,5 km med den barnevogn, det var altså ikke planlagt ;-) Dagen i dag forsvandt godtnok meget hurtigt, og lige nu sidder jeg bare og hygger med European Music Awards og sugar, imens C er ude og hente champagne! (Til hvad finder i måske ud af en anden god gang - bare rolig, det har ikke noget med mig at gøre). Der står pizza på planen til aftensmad og ellers bare råhygge som sædvanligt i det her hus.

Penn Treaty Park
Udsigt fra parken
William Penn
Hygger med sugar!
Skal være helt alene hjemme i weekenden fra torsdag aften til søndag (selvvalgt!). Glæder mig til pleje af mig selv, og så forhåbentligt lidt hygge med nogle nye venner. Men nu får vi at se! Det betyder så også at jeg skal kokkerere for første gang siden jeg ankom, det skal nok gå galt....
Vi ses allesammen!

lørdag den 10. november 2012

Dedikeret til mine piger!

Her i de her dage hvor jeg går og tænker lidt ekstra meget på dem derhjemme (dumme galla på NRSBgym!) er det nogle helt specielle piger i mit liv som fylder mine tanker.

Jeg savner jer allesammen, rigtig rigtig meget! Jeg glæder mig til at komme hjem og bruge så meget tid som overhovedet muligt med jer. Tilgiv mig hvis jeg nogensinde har forsømt jer, det sker aldrig nogensinde igen, stol trygt på det.

Jeg elsker jer <3

fredag den 9. november 2012

Ustyrligt koldt!

Det er altså godtnok noget af en omvæltning at komme fra 30 grader i San Antonio til 4 grader i Philadelphia. På den ene side nød jeg vejret rigtig meget i SA, fordi det jo var skønt med varme og lidt tan. På den anden side var det faktisk lidt nederen, for det kunne virkelig godt blive FOR varmt (ofte!). Man kan altid tage tøj på hvis man fryser, men man kan ikke blive ved med at tage tøj af når man sveder. Derudover er det altså ikke særlig charmerende at svede konstant, bare lige til jeres information :p Og når man så kommer fra sådan et lille utilregneligt land som Danmark, så er man altså vant til at nyde når solen er fremme, og det får ofte et smil på læben - men når der er konstant solskin i 3 måneder, kan man altså ikke få sig selv overbevist om at det faktisk er arbejde og ikke ferie! Så når alt kommer til alt, kan jeg nok bedre lide vejret her i Philly :-)

Nå tilbage til at det var koldt: i har nok flere af jer hørt (mærket måske??) at der var en "storm" på østkysten igen. De er begyndt på sådan noget fjollet noget med at opkalde sne-storme også sådan at de er lettere at omtale senere hen: så denne sne-storm fik det fesne navn Athena. Altså jeg mener, når jeg tænker Athena tænker jeg en fin græsk gudinde der svæver smukt henover jorden.. eller noget. Jeg tænker i hvert fald ikke på en sne-storm :p Det er svært at forestille sig hvor voldsom sne-stormen var, og jeg får det måske til at lyde som ingenting. Men det var altså en snestorm, som hærgede mest i NY også, som stadig ikke var helt oppe på dupperne efter Sandy. Det betød altså at 100.000 mennesker igen mistede strømmen - vi snakker altså folk som ikke har haft strøm siden Sandy, altså i lidt over en uge og faktisk først fik strømmen tilbage kun dagen før Athena hærgede! Den mistede de jo så igen, og hvor har jeg ondt af de mennesker det går udover. Her i Philly fik vi bare en smule slud, som blev lidt mere sne-agtigt hen på aftenen, men som slet ikke nåede at lægge sig på jorden. Så det er jeg kun tilfreds med! ;-)

Ellers tegner fremtiden i USA rigtig godt! Vi snakker altså både thanksgiving, besøg af søster (igen, hihi), jul, nytår, besøg af Franzi, måske besøge søster og jeg kunne blive ved. Det bliver i hvert fald godt! (og får forhåbentligt tiden til at gå lidt hurtigere, det kunne jeg godt lige bruge et skud af..) Der står en stille og rolig weekend på programmet; lidt mere vintertøjs-shopping, udpakning, tur til gymboree, finde ud af bus/metro-systemet og ellers bare chille. Har også lige et lille brev jeg skal have skrevet til/for STS som kommer med i nyhedsbrevet til december. Så kan i jo finde mig der, hvis der skulle være nogen danske au pairs der følger med derude! :-)

I får lige et lille stemningsbillede, også så i har en fornemmelse af hvad jeg arbejder med til daglig :-) (Please se bort fra mit sleske ansigts-udtryk....)

Baby W og jeg!
Håber i stadig følger med derude, selvom det er blevet lidt anderledes her på bloggen. Jeg lover det nok skal blive bedre når jeg lige falder lidt mere på plads!
Mange kram


onsdag den 7. november 2012

Dårlig samvittighed :-(

Jeg har simpelthent så dårlig samvittighed over at jeg ikke får blogget. Men der sker ærlig talt ikke ret meget! Det er underligt det der med at skulle starte helt på en frisk - helt ny by, helt nye venner og selvfølgelig helt ny værtsfamilie. Har fået spurgt angående privacy her på bloggen, og jeg kan desværre kun kalde værtsfar for J, værtsmor for C og baby for W. Håber i stadig kan følge med!

Nu har jeg jo oplevet et amerikansk valg, hvilket var mere spændende end jeg egentlig lige troede ;-) Haha. Men tillykke til Obama-manden med de 4 år mere.
I weekenden var jeg jo i Maryland, som var super hyggeligt. C har verdens sødeste familie, og jeg følte mig velkommen med det samme! Vi chillede lidt lørdag da vi ankom, inden vi tog til det babyshower ved 16-tiden. Ved babyshoweret var der mange, mange børn... Mange, mange skrigende, larmende, løbende børn på meget lidt plads! Men maden var rigtig god, sådan noget rigtig bbq. Babyshoweret hed også "baby-q", hvilket lyder lidt bestialsk i mine ører :p Ellers er der ikke så meget at fortælle om festen andet end at jeg fik alkohol for første gang i 16 uger - jeg fik et glas vin til maden og champagne da kagen blev skåret. Det var vildt spændende med den kage der, det skal i lige have historien om! Jeg ved ikke hvor langt henne den gravide er, men langt nok til at man kan få kønnet at vide. Så de havde altså valgt ikke at få det at vide, men fået deres jordemoder til at skrive kønnet i en lukket kuvert og sende det til den konditor der skulle lave deres kage. Konditoren skulle så lave kagen enten lyserød eller lyseblå indeni, så da kagen blev skåret fandt alle, inklusive de kommende forældre, ud af hvilket køn barnet har! Det er da crazy, synes i ikke? Men meget kreativt, må man da sige. De venter sig altså en lille pige :-) Og kagen var mega god! ups...
Da vi kom hjem til C's forældre igen skulle vi se football-kampen Louisiana mod Alabama. Louisiana tabte desværre i sidste øjeblik, hvilket skabte en lidt dårlig stemning dagen efter :p Søndag stod vi op og fik mega lækker morgenmad, hvorefter C og jeg tog hen for at finde en vinterjakke til mig - det var heldigvis succesfuldt for det har jeg godtnok haft brug for. Bagefter kørte vi tilbage og hentede baby W og hundene og kørte de 2,5 timer hjem. Søndag aften stod den på lækker hjemmelavet pizza! Tak til J for det ;-) Vi får vildt god mad her, det kan jeg godt med.. Hæhæ.

Ellers har jeg bare arbejdet mandag, tirsdag og en lille smule so far idag :-) Baby W sover lige nu, så jeg kan lige få det her færdiggjort. Der er lovet snevejr i aften og imorgen, det kan jeg altså slet ikke magte. Det har jeg ikke varmt nok tøj til... Men der loves så 20 grader på lørdag, så det smelter sikkert hurtigt igen :p Weekenden står på hygge og mere shopping med C, W og hundene, for J skal til Chicago tors-søn.

Sugar-pigen
Ziggi-drengen
Det var vist det jeg havde at fortælle for denne gang! :-)
Håber i har det godt. Jeg beklager for den dårlige blogning herfra, men som i kan se er der altså ikke så meget at fortælle....
Mange kram

lørdag den 3. november 2012

PHILADELPHIA, I LOVE YOU

HEJ VENNER!
Jeg ved nogen har ventet med længsel efter et nyt indlæg, så her kommer det endelig. Det er egentlig ikke fordi jeg ikke har haft tid til at skrive, men jeg synes ikke jeg havde nogen billeder at putte i indlægget, og egentlig har jeg heller ikke så meget at fortælle. Og så alligevel. Små men dejlige ting :-)

OK, så jeg er nu en del af en ny familie (og jeg føler mig allerede mere som en del af den her familie end jeg gjorde af den gamle..), i den skønne by Philadelphia. Jeg har stadig ikke lige fået spurgt omkring privatliv og sådan angående min blog, så det bliver lidt mere forvirrende i det her indlæg, men skal nok få spurgt snarest. Føler bare ikke jeg vil overfuse dem med sådanne spørgsmål lige med det samme. Min nye familie består af mor, far og lille baby-dreng (som ikke er så lille igen... prop) på 8 måneder. Derudover har de to hunde, som jeg ikke kan huske hvilken race er, men det ville være ret retarderet af mig at spørge igen - har spurgt nok 4 gange.. De er små og hvide, dog ikke samme race. I ser nok et billede engang i fremtiden. Dem har jeg desværre ikke hilst på endnu, da de er hjemme ved min værtsmors forældre i Washington DC. Min værtsmor arbejder hjemmefra, og jeg var da en smule skeptisk, men det er jeg ovre nu! Hun skyper med kunder (noget business manager halløj) så hun kan ikke bare lige lægge det fra sig og komme ned i tide og utide. Idag tog jeg mig selv i at jeg godt kunne have brugt hende i ny og næ; måske er jeg blevet for vant til en hjemmegående mor?? Det er skidt. Vi bor i et 4-etagers hus, men hver etage er ikke så stor, så det lyder voldsommere end det er. Så der er kælder, stue, 1. og 2. sal. Hun har kontor på 2. sal, og baby og jeg er enten i stue eller kælder hvor han har legerum. Han sover dog middagslur på sit værelse på 1. sal som vi deler. Altså, der er hans værelse, mit værelse, badeværelse og vaskerum. Jeg deler badeværelse med ham, men han får skiftet ble på værelset, så det er kun når han skal bades to gange om ugen at det bliver brugt af ham, så det går nok! :-) Mit værelse er ikke så stort her. Eller, det er det jo nok, men jeg har bare sådan en gigant seng der fylder det hele :p Men det er jeg glad for, har virkelig savnet en ordentlig størrelse seng! Ellers er der bare et lille skrivebord, men jo større et skrivebord jeg har, jo mere roder jeg. Så det er nok i og for sig også godtnok. Så er der selvfølgelig en kommode (det er jeg virkelig dårlig til - come on, hvad er meningen med at alt tøj skal i skuffer??) og så et skab med bøjler. Så ganske normalt, casual værelse :-)

Den ene del af værelset

Min gigantiske seng, og origami "billede" som værtsfar har lavet.
De hænger rundt om i hele huset, super hyggeligt
Så onsdag aften hvor jeg ankom blev jeg hentet i lufthavnen af hele flokken, hvorefter vi kørte hjem. Med trafik og det tidspunkt jeg skulle hentes var vi desværre først hjemme klokken 7:30 så vi fik kun en enkelt trick-or-treater, hvilket vi var meget kede af. Men vi klædte baby i hans mega seje drage-kostume og tog billeder på alle mulige og umulige måder. Så bestilte vi kinesisk mad, som var vildt lækkert!! Og bagefter så vi halloween-fjernsyn og frådede halloween-slik som der var meget af, eftersom der kun kom en trick-or-treater :p Torsdag havde min værtsmor så taget fri fra arbejde også, således at vi kunne gå igennem babys rutine og andre ting.  Så min dag består altså hovedsageligt i at jeg begynder klokken 8:30 eller 9:00, hvorefter baby får sin første lur klokken 9:30 ca. Så er det ellers bare ble-skift, at made, og endnu en lur. Hver dag skal jeg så tage ham ud i barnevognen, og 2-3 gange om ugen skal vi gå til mor(aupair)-barn gymnastik i en time. Så har jeg fri igen klokken 17, så dagene bliver meget rutine, og forholdsvist lette ;-) Lige bortset fra når han er ved at få tænder, som han er nu.... Så idag var faktisk lidt et helvede, han whinede rigtig meget, og sov først 3 timer efter han rigtig plejer, og ja. Dårlig start, men så kan det jo kun blive bedre! Haha. Jeg nyder det nu alligevel. Jeg passede ham faktisk i 3 timer igår aftes fordi værtsmor og -far skulle ud (som de ikke havde været siden maj, uden barn...), haunted house i gammelt nedlagt fængsel, med værtsfars arbejde.. De sagde det var ulideligt uhyggeligt :p

Well, ja det er jo allerede fredag, og jeg har fri hver weekend. Lige nu står værtsfar og griller store steaks på grillen til værtsmor og jeg - han kan nemlig ikke få noget ;-) Han har sygeforsikrings-besøg imorgen tidlig, hvilket betyder at der kommer nogen fra forsikringen og tjekker ham i hoved og røv. Det gør ens forsikring herovre.... Så hvis han virker syg: har for højt blodsukker, kolesteroltal osv, så stiger forsikringen. Så han må undvære bøffen i aften, for det kan godt gå hen og blive dyrt på længere sigt, hvis det stadig kan ses på hans kolesteroltal imorgen ;-) Sådan er det også med bilforsikringen har jeg fundet ud af. Så hvergang man får en bøde af en art, så stiger bilforsikringen, for det er nemlig tegn på dårlig kørsel og chance for at de kører galt og skal hive penge ud af forsikringen.. Er det bare mig der er dum, eller foregår det også sådan derhjemme?? Har jo ikke mega meget forstand på det, men jeg håber det godtnok ikke :p Så imorgen står den på lækker morgenmad, som værtsfar kokkererer efter hans tjek har han lovet! Han skal nemlig faste fra midnat. Ved 11-tiden imorgen smutter jeg så på "roadtrip" med værtsmor og baby. Værtsfar bliver nødt til at blive hjemme da han er "on call" på arbejdet. Vi skal til Maryland; Washington DC, hvor vi skal besøge værtsmors forældre. Så skal vi til babyshower lørdag eftermiddag, som er kæmpe BBQ = endnu mere god mad ;-) Lørdag aften spiller LSU tigers, som er det football hold min værtsmors familie holder med - de har nemlig alle gået på det universitet. Så jeg har fået stukket en fan-trøje i hånden og lovet at heppe med så godt som muligt, for jeg forstår ikke rigtig reglerne for football...

Ellers er der ikke så meget at fortælle. De er helt fantastiske, og jeg har lyst til at være sammen med dem hele tiden. Når vi spiser aftensmad har vi det bare vildt sjovt, og ja. Det er bare awesome (som er et ord der bliver brugt meget her i huset, hæhæ). Da jeg havde fri idag hentede jeg bare min computer på værelset og tog den med ned i stuen og sad. Den eneste grund til jeg er på værelset nu er fordi jeg skal blogge. Jeg tror måske det kommer til at påvirke bloggen lidt, at jeg måske ikke laver så mange indlæg. Det kommer lidt an på hvor meget jeg magter sådan når jeg engang finder mit værelse om aftenen. Indtil videre er det hvertfald alt andet end et tilflugtssted som det var ved min gamle familie.

Okay, hvad er der med mig og lange blogindlæg?? Well, det var det jeg havde at fortælle. I kan lige få en lille bonusinfo: min værtsfar har tidligere været med i et band (tror nok han var keyboard/klaver spiller) som hed The Fever. Så han er meget kreativ og sjov at være sammen med, og så har han været overalt i USA på tour, så han er en god guide :-)
Nu vil jeg lige netflixe lidt inden jeg skal tidligt op imorgen! (Måske forvirrende, men jeg skrev den ene halvdel inden vi skulle spise, og har først afsluttet det nu, derfor...)
Mange kram, nu fra philly <3